lørdag den 23. februar 2013

AT VÆRE SIG TIDEN BEVIDST.


Hvor bliver tiden af?
Har vi brugt for megen tid på at trække tiden ud?
Benny Andersen


Dette indlæg skriver jeg ovenpå gårsdagens tema på mange blogge (især de norske, da ophavsbloggen er BlandRosor och Bladlöss), samt Claus Dalbys meget åbne og modige indlæg om livets skyggeside.

I går var overskriften Carpe Diem, og jeg må indrømme, at dette for mig mest er en lænde-tatovering i Nyhavn, men nok om det. At jeg overhovedet nævner det er blot fordi selve sætningen for mig er blevet godt fortærsket siden filmbrug i slut 80’erne, men budskabet, det fejler intet - tværtimod!


























Jeg er den type, der altid har 100 bolde i luften, vil gribe dem alle, samt også gerne alle dem omkring mig. Jeg sætter baren voldsomt højt og styrter af sted mod et mål – og når jeg det før tiden, ja så læsser jeg bare lidt mere oveni. Jeg er faktisk ret dårlig til ikke bare at yde og yde!

Man kan nok sige, at jeg er et menneske drevet af passion, drive og kreativitet, men også af en stor opmærksomhed på mine omgivelser og hovedrystende høje krav til mig selv! Og så er jeg ikke ret god til at nøjes og udvise ligegyldighed...

Derfor er det godt, at nogle indimellem spænder ben for mig og pænt - men bestemt - beder mig om at stoppe op!

Jeg øver mig nu i at holde fokus på nu’et, selvom det er svært. Vil forsøge at være tilstede, men det kræver også, at jeg indimellem accepterer, at jeg ikke kan nå alt! For når jeg vil det, ja så lever jeg kun med tankerne på det der skal ske i fremtiden, samt indimellem dvæler ved søde minder om fortiden. 

Det holder bare ikke!

Dette er ikke noget jeg lærer på kort tid, men jeg er langt bedre nu end for år tilbage, hvor jeg havde den triste evne til altid at tænke: ”Jamen om lidt er dette forbi og jeg er et andet sted!”
For når man lever efter det der (forhåbentlig) kommer, ja så ryger nærværet, evnen til at være tilstede og kraften ved øjeblikket lige nu og her. Vi kan drømme om fremtiden, men hvad pokker hjælper det, når vi – hvis vi når frem til at vores fremtidsdrømmes materialiseren – blot drømmer nye drømme videre frem? Hvis vi kun i øjeblikke er opmærksomme på nuét, for at kunne lægge fremtiden til rette?

Hvad har dette med havelivet at gøre? Ikke ret meget og alligevel. Jeg bruger lige nu kræfter på ikke at sukke for meget over vinterens tristhed - og det skal jeg lære at lade være med - men samtidigt så er arbejde i haven for mig virkelig en hyldest til nu'et. Nyde det der er i hvert øjeblik og lade sanserne åbne sig og suge indtryk til sig. For mig er haven et rigtigt nyttigt sted at søge hen, når tankerne og planerne kører på centrifugeringsprogram! 

Så jeg kender nogle kneb efterhånden...

Og ja, jeg vil forsøge hele tiden at tvinge mine tanker tilbage til lige nu og her – mærke glæden ved børnenes latter, forårets møven sig på og fuglenens begyndende pippen. 
Tænke at jeg vil ønske dette øjeblik lagres i min hukommelse (selvom jeg ikke skal dvæle for meget ved fortiden heller...) fordi det jo er hyggeligt og rart sådan at sidde og skrive til jer og vælge smukke fotos ud. Men også være bevidst om at hovedet og ryggen snart er trætte og jeg hellere må slukke og vende opmærksomheden fuldt ud mod min lille familie 
– for de er her jo lige nu og her og øjeblikket bliver aldrig det samme igen...

Dejlig dag – om det regner, sner eller er tindrende solskin - husk at nyde det!

Kærlig hilsen Katinka



Nb. Kender du Møllehaves "Vor tids tid" - det er en rigtig fin og tankevækkende sag...




13 kommentarer:

  1. Kære Katinga
    Hvor har du så evigt ret, vi var mange der kunne lære at være i nu'et..men det er en meget svær øvelse..og det gør det ikke nemmere for os som hele tiden er i kontrol, jeg har taget dine kloge ord til efteretning og vil prøve at være i nu'et.

    De varmeste tanker til dig og din familie med ønske om en god weekent.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda.
      Tror ikke øvelsen er let, men værd at træne, for ja tiden kan hurtig smuldre mellem hænderne og øjeblikkes magi overses i farten...

      Håber du får nydt weekenden!

      Kh Katinka

      Slet
  2. Ja, det er et godt poeng å leve mer i nuet. Det er så lett å haste videre til neste gjøremål, og glemme nuet og dagen i dag. Vi kan alle trenge en påminnelse om det!
    Ønsker deg en fin dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit.
      Ja det er så nemt at rette tankerne frem eller tilbage uden at være opmærksom på det der er lige nu! Og ofte er det jo en skam!!!

      Dejlig dag ønskes du herfra!

      Slet
  3. Det er sandelig store og dybe emner der kommer på bordet disse dage, emner som ikke er nemme at formulerer kort. Jeg kan kun give dig ret i alt hvad du skriver, men selv det "at leve i nuet" kan nemt blive fortærsket, hvis vi kun siger det for at være "smarte", men ikke evner at udføre det. Min erfaring er dog at det bliver lidt nemmere med alderen, dermed ikke sagt at unge mennesker ikke kan være nærværende, men det er som om vi skal have nogen erfaringer med i bagagen som har gjort lidt ondt, før vi virkelig mærker dybt inde, hvad det vil sige at leve i nuet. Gad vide om det gav mening... :)
    Ha' en fortsat dejlig weekend og nyd familien og det I har gang i lige nu ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro det gav mening og jeg er HELT enig. Leve i nuet skal ikke være noget vi siger for at ramme en trend og virke cool tilbagelænede, men være et fokus vi indeni prøver at have og huske os selv på. Ikke hele tiden tænke på det der ligger og lurer eller det der var, men bare øve os i at tænke "jeg er her lige nu, det vil jeg tænke på og rette min opmærksomhed på" (aj det lød lidt selvhjælpsagtigt, men håber meningen røg igennem:0)).

      Tænker du har ret i, at det sikkert bliver lettere at skrue tempoet ned med alderen og ikke overvurdere egne kræfter, men tænker også, at det nok blot er en periode inden tankestrømmen så primært rettes bagud! Så jeg begynder nu og måske jeg kan træne min hjerne til lidt mere nu-bevidsthed inden jeg bliver tusse-gammel;0)

      Skøn dag fyldt med hygge og herligheder fra
      Katinka

      Slet
  4. Interessante og vise ord både fra dig og fra dem som kommenterer her. Jeg tror fru Friis har ret, det bliver nemmere med alderen, men vigtigst er din poder og at nyde dem, for pludselig er de blevet store, og så er det for sent, for så er beundringen gået fløjten, men forhåbentlig ikke kærligheden. I dine ungers alder er der ingen bedre end mor, men det går desværre over:)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Lisbeth, men netop det du skriver tydeliggør også for mig, hvor vigtigt det er ikke at se tiden an, men forsøge at flytte fokus nu og her på nu'et mens drengene er små og kære.
      Ikke tænke "åh denne dag med sygdom skal bare overståes" og gå i mentalt flyverskjul, men trække vejret dybt og se det gode i dagen. Ikke let, men værd at øve sig lidt på, tænker jeg:0)

      Og du kan tro jeg indimellem tænker på, at du en dag skrev, at du synes det kan være svært at være svigermor. Tror jeg vil blive det rene mareridt;0)for jeg er en glubsk løvemor! Satser også stærkt på, at mor her altid vil være den bedste, omend det kan blive ret patetiske;0). Og nu ved jeg du ryster på hovedet og siger "hun bliver klogere..." men lige nu vil jeg gerne leve i illusionen;0)

      Men ja livet er ikke altid let at leve, men jeg vil nu starte på at kigge på livet lige nu og her og forsøge at nyde det bedst muligt:0)

      SKØN dag og kh fra
      Katinka

      Slet
    2. Du gør det helt rigtige, tænker over og nyder de små. Selvfølgelig skal du leve i illusionen, og jeg håber da på, de stadig holder af mig, jeg er bare ikke det vigtigste for dem i verden mere, sådan er det bare, og det må man leve med og så nyde det, så længe man er det :) Det er jo naturligt at det går sådan, og jeg ville også være ked af det, hvis de ikke fandt en sød pige, så ville det jo også være galt.
      Kh og skøn dag til dig.
      Lisbeth

      Slet
  5. Jeg er helt enig i dine ord og tanker (også dem i kommentarerne), det er vigtigt at stoppe op og leve i nuet - at nyde de små ting i hverdagen, det er jo dem vi er omgivet af mest. Jeg kender godt selv de svære i netop dette. Jeg er muligvis lidt mere drømmende end dig, men det kan jo også tage tiden fra det vigtige; Nuet :) Men jeg er blevet bedre, bedre til at nye solen på min næse, latteren fra min lille dreng og de mange andre fine ting i dagen. Især efter jeg er blevet mor, synes jeg, jeg er blevet bedre til at leve i nuet, i hvert fald i fht. min søn. Jeg har helt fra starten fokuseret på NU og hvad han kan og gør NU, ikke hvad han kommer til at kunne eller om han burde kunne det nu. Jeg håber det har givet mig nogle klarere minder, for det går jo usandsynligt stærkt - tiden altså :)

    Godt indlæg, det var bare det jeg ville sige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:0) Børn gør noget ved ens opfattelse af livet og tiden, dét kan man ikke komme udenom. Dejligt du fokuserer på hvad din søn kan lige nu og nyder netop det. Har også "altid" været mit motto. Ikke at tænke "aj hvor bliver det skønt, når han kan det og det..." men nyde hver tids særlige vidunderlighed:0)

      Dejlig aften herfra

      Slet
    2. Jeg kan ikke helt undsige mig ikke også at tænke "ih, hvor bliver det sjovt når han kan..." Som du selv siger, man stopper ikke med at skulle øve sig :)

      Slet
    3. Du har ret, men jeg har nu også den modsatte: "Uh, tænk at han nu er blevet så stor, at jeg aldrig mere skal se ham kravle, pludre osv.."...og det er værst med nr to, hvor jeg ville ønske tempoet kunne sættes ned til halv hastighed:0).

      Dejligt du nu er rigtigt med her:0) - Hjerteligt velkommen til!

      Skøn aften herfra

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka