søndag den 27. januar 2013

VINTERENS SIDSTE – EN OPGRADERET VERSION AF ISLYGTER.


En to-farvet islygte – en ”lag på lag”-lygte kan man kalde den...

Ja denne bliver jeg nødt til at vise jer, men jeg vil ikke sige, at det ikke var helt uden udfordringer, at få den til at blive, som jeg ønskede – nemlig tofarvet. 

Men smuk og interessant synes jeg nu denne blev (indrømmet: det krævede 2 forsøg).

Klar yderst og blå inderst...













Men hvordan er den lavet?



Egentligt såre enkelt, men det er processen, der er lidt skrøbelig...

Lav en ballonlygte helt som "normalt" (koldt vand fyldes i en ballon, ekstra luft pustes i, knude bindes og skål stilles i skål ud i kulden).

Lad den fryse sig godt tyk (ja tidsangivelser er umulige her, men et lille døgn i de 5-10 graders kulde vi i disse dage har i Danmark).

Tag isballonen ind. Fjern forsigtigt ballon og bank med syl eller skruetrækker et lille hul for foroven, så du når ned til vandet. Vær forsigtigt, forsigtig, for får lygten en revne, ja så er den ikke til at gå videre med i denne proces!

Hæld nu frugtfarve ned i hullet og rør med lille pensel, pind eller hvad du nu har, rundt i vandet, til farven er godt blandet.

Sæt isen ud igen i en hel del timer til det farvede vand nu også er frosset en god tykkelse.

Tag isen ind og gør nu som med de almindelige (hug huller så vandet kan løbe ud, lav åbningen så stor du ønsker og sæt lys i....

Så er den klar til at nyde synet af. Det er altså sjovt, at få lov til at lege med vand og is....




Denne blev lidt højt frossent indeni (og jeg turde ikke hælde lunkent vand i den, da derfor er det blot et fyrfadslys der giver oplyser). Bloklys er naturligvis at fortrække, da de har mere styrke. 


TIP: Husk at bruger du fyrfadslys derude i kulden, så vælg paraffin fremfor stearin - stearin brænder nemlig kun ned i midten, når de står i kold luft, og det går stærkt...)



Men god fornøjelse, så længe det kan lade sig gøre rundt omkring!





14 kommentarer:

  1. Nøj hvor er den fin, synd at den forgår, tænk hvis det havde været glas. Det er slut med det for en stund, men fra fredag nat lover de frost igen, så nu må vi se, de kan nå at ændre det mange gange.
    God oplysning og stearin og parafin, det vidste jeg ikke.
    Kh og god søndag
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth, ja jeg måtte lige eksperimentere lidt (kan jo ikke lade være...).
      Og ja sørgeligt og smukt samtidigt, at den kun er her så kort (selvom sneen lige nu vælter ned)...men jeg vil nyde den nu med dens kulde, smeltende sjæl og foranderlighed:0)

      Kh fra Katinka

      Slet
  2. Den er rigtig flot. Jeg har prøvet at lave ballon lygterne, men har ikke haft held med det, men det er sikkert min tålmodighed der ikke rækker, når I andre fortæller om det ser det jo let ud:-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Det handler vist bare om at have det koldt nok, lade den stå og så forsigtigt hugge hul når tiden kommer... men det kan gå galt (har et par ret "gakkede" eksempler stående udenfor som jeg ville vise, hvis jeg ikke frygtede "islygte-træthed";0)

      Dejlig aften og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
  3. Det er meget smuk vase du har lavet her, dejlig rustik og samtidig så fin og sart i farven! Synd at den ikke holder evigt, men det er jo også noget af charmen, at det er en "på lånt" tid skønhed. Super ide og udførelse med farvet vand som afslutning :)
    Fortsat god dag herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Alice.

      Jeg er ret vild med farven (og havde ingen chance for at bedømme intensiteten undervejs) og faktisk også, at den kun er her så kort. Så behøver jeg ikke kigge på den med kritiske øjne og tænke, "hm, kunne jeg ikke have hjort den lidt mere jævn eksempelvis..." Nu ser jeg den som en sjov lyseblå gimmick udenfor og grubler videre over andre eksperimenter....

      Dejlig søndag aften fra
      Katinka

      Slet
  4. Skønt resultat. Du må da vist tage en steg op af fryseren, og i med is-lygten. Der bliver jo frost igen om en uges tid.

    Din familie vil elske dig for det med stegen, den kan nok være tøet op til et festmåltid i utide på mandag/tirsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke nogen dårlig idé Hanne!

      Koldt stadigt her, men slår vejret snart om, ja så må jeg lede efter "fryser-åbninger";0)

      Skøn søndag aften herfra
      Katinka

      Slet
  5. Hvor er den smuk! Herligt med lidt produktudvikling.

    Ha' en gof søndag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte - jeg kan jo ikke lade være.......

      Dejlig aften og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
  6. Den er jo superflot.

    Mht. tider, så stod min den pæneste islygte ude i 36 timer - behøvede ikke banke for at få hul....der havde dannet sig en "prop" der selv faldt ud, da jeg vendte den om.
    De to andre stod kun 24 timer og havde alt for store huller for oven - og var desuden noget mindre i højden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da sjovt og dejligt let med sådan en prop! Det har jeg ikke oplevet...

      Har haft nogle hvor ballonen undervejs er sprunget og vand sevet ud i skålen. En af dem indkapslede en orange ballon mellem de to lag, som ikke var til at få fra hinanden - ret spøjst men også dejligt befriende resultat...

      Mange hilsner og god aften herfra
      Katinka

      Slet
  7. Svar
    1. Tak!!!!
      Ja den er ikke helt dårlig;0)

      Mange hilsner fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka