torsdag den 17. januar 2013

VARMBLODIG LAVENDEL I SNE



Selvom bare ordet lavendel får mig til at drømme om sydfranske haver, ja så er disse buske en skønnet plante i haven, også i vintertiden. Jeg klipper først de tørre blomster af i foråret og synes de især med sne på står smukke og grafiske i januarhaven. Her i haven er de placeret fortrinsvis langs husets sydvendte facade, så de har ingen problemer med at klare vinterens kulde. Heldigvis.


Og så dufter du dejligt, hvis man stryger hånden hen over dem – så stærkt, at vinteren med et forsvinder og varme teglklinker under bare fodsåler næsten fysisk kan mærkes. Jeg er helt forelsket i den krydrede duft.


Lavendel har desuden lindrende egenskaber – lavendelolie er eksempelvis fremragende til at dulme forbrændingers smerte (ja selv min mand, som er salgschef i et medicinalfirma, har tungt måtte erkende, at lavendelolie rent faktisk virker) og er altid at finde i vores hjemmeapotek. 


Og så er der intet så vidunderligt (+/- naturligvis) end at lægge sig til at sove i duften af lavendel. Og her om vinteren kan man stadigt uden problemer nulre lavendelbladene lægge dem under hovedpuden. 
Giver sikkert sydlandske drømme, men skulle også samtidigt virke beroligende.


Så en rigtig sommerduftende busk - også med vinterglæde...



Lavendler i haven











































22 kommentarer:

  1. Blir simpelthen i så godt humør når jeg læser Her. Tror at lavendel skal have en chance igen:-) plejer ikke at have stor succes med dem. Men måske med lidt hjælp:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror du har gode forhold til det;0)

      Og ja de lavendler er skønne, velduftende og fyldt med sommer! Og får de lidt tør jord, godt med sol og godt dræn, ja så er de bare lette at have med at gøre og kræver ikke megen energi fra ejeren...

      Dejlig aften og kh herfra

      Slet
  2. Dejligt indlæg om lavendler, tak for det. Jeg vidste ikke det om lavendelolie, så det vil jeg tage til efterretning. Kan man også selv lave det?
    Kh og god dag til dig
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, jeg ved det ikke Lisbeth. Plejer at købe den i Matas eller helsebikse...
      Men tak for ordene:0)

      Kh og skøn aften fra
      Katinka

      Slet
  3. Det var masse flott informasjon om lavendel! Jeg visste heller ikke at det gikk an å bruke den på forbrenninger. Jeg pleier å bruke Aloe vera.
    dine lavendel var flotte med snø på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit.

      Mine forældre har hele min barndom og indtil sidste år haft en ødegård (aner ikke hvad det hedder på norsk, men gammelt, rødt hus i Sverige uden moderniteter), hvor eneste varmekilde var fra brændeovne og brændekomfur. Der kunne man ikke undgå at brænde sig indimellem, og lavendelolie SKULLE være i huset. Det hjælper virkeligt! Og dufter skønt:0)

      Dejlig aften og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
  4. Jeg elsker også lavendeler. Jeg har en lille hæk på lidt over 3 m med lyserøde lavendler ved min terrasse - foran nogle lyserøde klatreroser, der danner lidt væg ind mod terrassen. Jeg under også mig selv en flydende fransk luksushåndsæbe med lavendelduft.

    Jeg har dog ikke pillet ved dem her i vinterkulden, men de dufter sikkert dejligt også nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må en tur ud og hilse på, hvis du har brug for lidt sommerduft!
      Det er dog lidt spøjst, når denne duft pludseligt møder en derude i sneen, men skøn og krydret er den...og lækkert gråligt løv!

      Hyggelig aften fra
      Katinka

      Slet
  5. Lavendler er dejlige og de dufter fantastisk. Jeg har dog ikke held med dem i haven, tror at min jord er for tung.
    Dejlige billeder af lavendler i sneen og nyttige informationer.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene.
      Ja lavendelduften er en af mine absolut favoriter! Men nej de kan ikke lide tung og våd jord. Mine står lidt tørt og med masser af sol og de elsker det. Satte dem for 4½ år siden og i efteråret gravede jeg dem op og placerede dem med lidt større mellemrum, for de var blevet nogle ordentlige basser!
      Kan du ikke tilføre din jord en gang grus? Der skal ikke så meget til, for lavendler er ikke så voldsomt sarte...

      Dejlig aften sådan en kold torsdag fra
      Katinka

      Slet
  6. Jag håller med; lavendel har man mycket glädje av även på vintern!
    Ha det bra!
    /Katarina

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Katarina!
      Og ja lavendler er skønne også om vinteren, hvor ikke meget dufter skønt i haven på denne tid.

      Mange havehilsner og god aften fra
      Katinka

      Slet
  7. Hej Katinka.ÅH! lavendelduft får mig til at længes efter Sydfrankrig og deres pragtfulde marker med endeløse rækker af lavendler.
    Har selv en del,som jeg værner om....men de er nu ikke så svære at have.
    Køber også altid dejlige sæber når vi er i Frankrig.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Den står også helt i top på min ynglingsliste over dufte. Faktisk uundværlig for mig i haven! Elsker den krydrede, lette og sommerfyldte duft... men bliver lidt Sydeuropa-længselsfuld af den!

      Dejlig aften fra
      Katinka

      Slet
  8. Åååja..du Katinka..jeg var ute i hagen for et par dager siden og opplevde det samme..de duftet..i januar!..og de varme sommerdager kom til meg med en gang:)
    Herligt!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja herligt, længselsfuldt og lidt pudsigt med denne duft af sommer i den iskolde have. Men vidunderligt at der er noget derude der dufter... dem er der ikke mange af i disse vintermåneder!

      Skøn aften og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
  9. Kan næsten dufte dem :-) Skal da lige ud og nuldre mine lidt i morgen.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du gøre - selvom man får kolde fingre, er det det hele værd;0).

      KH og dejlig iskold aften fra
      Katinka

      Slet
  10. Lavendler er jeg også glad for! Jeg nipper af dem og putter dem i mit fodbad, det dufter så dejligt, når man hælder varmt vand på. Ja og så putter jeg blomsterne i duftposer..har en hængende i bilen.
    Men at olien skulle virke mod forbrændinger er også ny viden for mig, så jeg må fluks købe mig en lavendelolie. Så tak for det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen.

      Ja det er en skøn duft (der påstås også at duften kan få hovedpiner til at lette - og jeg er på nippet til at støtte op om denne antagelse).
      Blomsterne er også dejlige i sommerens salater, på kager og hvor man trænger til et pift:0)

      Dejlig weekend fra
      Katinka

      Slet
  11. Spennende! Jeg har en liten lavendelplante i hagen fra i fjor. Kanskje jeg skal begynne å bruke den til noe også.
    Tusen takk for hyggelig melding på min blogg:) Sånt gjør meg glad.
    Så kjekt du vil følge min bogg.
    Jeg vil gjerne følge deg også.

    Ha en fin søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så hyggeligt Elin.
      Kan lavendlen klare sig ude hos dig, eller kræver den overvintring inde mon? Elsker duften, smagen på kager og i salat, og olien har mange dejlige egenskaber...det er da dejligt...

      Dejlig aften fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka