mandag den 14. januar 2013

SOPHIENHOLM OG HISTORIEN, AFSNIT 2 AF 3




Som lovet (men betragtelig senere) vender jeg nu tilbage til denne vidunderlige park ved Frederiksdal – til dens eventyr, historiske hvisken og haverum fulde af overraskelser.





Sophienholms oprindelige bygning blev opført i 1769 på et landsted udstykket fra Frederiksdal Slot. Mageløst beliggende på en grund skrånende ned mod Bagsværd sø og med skoven som ryg ligger det hvidt og knejser som en fornem frøken. Men hvem er denne frøken og hvad er hendes historie?

Bygningen er opført som et lyststed – et sommerresidens for datidens nye overklasse af erhvervsfolk. Man kan nærmest dufte tiden, hvor landstedernes magiske virkelighedsflugt virkede dragende for den nye klasse af rige mænd, der i sommermånederne forsøgte at fortrænge hverdagens udfordringer ved bylivet, ved at leve - som de mente fortidens herremænd havde levet -  i pagt med naturen.

Sit nuværende klassicistiske udtryk fik bygningerne i begyndelsen af 1800-tallet, da storkøbmanden Constantin Brun lod hovedbygningen ombygge. I samme forbindelse lod han parken nyanlægge, ligeledes  af den franske arkitekt Jean Jacques Ramée, som skabte rammen for en landskabelig have af format.

Parkens særlige karakter og stemning er naturligvis betinget af grundes vidunderlige placering, og de naturgivne forudsætninger arbejdede arkitekten videre med i den landskabelige have med de romantiske toner.  Selve Sophienholms placering i landskabet på kanten af skrænten er dramatisk og misundelsesværdig. Den skuer over den blødt formede græsplæne, som glider ned mod søbredden og har desuden Frederiksdals løvskov, som en omsorgsfuld omfavnelse og ryg. Bygningen ligger så trygt, virkningsfuldt og smukt indpasset i landskabet og gør stedet til raffineret kobling mellem det formelle og det naturligt.


Et stærkt udgangspunkt som med skarpt øje er blevet transformeret til en særegen landskabelig park med afsæt i de allerede eksisterende værdier. Disse er dog blevet forstærket og tilpasset, men uden at stedet er blev løsrevet fra dens kontekst i sit udtryk. Parken virker naturskabt, men også så dramatisk og eventyrlig, at man aner, at det hele er ”for godt til at være sandt” – her er justeret og tilføjet, men med fintfølelse for stedets muligheder.































































Disse to fotos herover er lånt fra bogen: Sophienholm, Lyngby-bogen 2000-01, 

Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune


Sophienholm er altså ikke hvad den tager sig ud for – og parken ligeledes en kulisse af forestillingen om det romantiserede landskab. Det der gør parken til vidunderlig, synes jeg er, at arkitekten har formået at få områdets karakter og værdier til kraftfuldt at arbejde sammen med de romantiske begreber. Landskabet har med kuperede terræn, gamle skove og den fortryllende søbred stået markant allerede inden parken kom til og med dette som udgangspunkt har man implementeret de romantiske elementer med nostalgi, gys, gru og begejstring.





































Mange mindre lysthuse, grotter og eventyrformede træer blev dengang tilføjet og omdannede haven til en virkelighedsflugt, som netop romantikkens have havde til formål. Her kom sanserne i centrum – beskuerne og besøgende skulle gyse og glædes – røres og glemme. Ligeledes bærer haven referencer til fjerne egne - konkretiserede minder som det Norske hus og Pyrmontealléen med enorme linetræer som kanelabre – refererede til daværende ejeres rejseoplevelser.







































Tiden har naturligvis også været nådig ved den romantiske haveånd, som dyrkede forfaldet og det eventyrlige. Disse elementer vil jeg påstå blot har nydt godt af tidens tand, som har indtaget og givet området en større ægthed i sit udtryk.




De dekorative elementer har til fulde levet op til deres opgave om at skabe en særlig stemning og atmosfære i haverummene. Nogle som fikspunkter der holder blikket fast, mens andre som den hvide bro eller de moderne granitskulpture understreger en retning som man ønsker beskuerens øje skal bevæge sig. Uden disse elemeter ville det være betragteligt sværere at lokke de besøgende videre på rejse gennem parken, men nu drages blikket eksempelvis af en stor urne, men når man når hen til den og djævlen ler en i hovedet vandre blikket videre ned langs hovedbygningen og herfra videre ud i parken. Nysgerrigheden bliver konstant pirret og man må af sted og finde ud af hvad der gemmer sig om næste hjørne…








En spottende djævel måske...




Om landskabsstilen i haven skriver Ursula B i sin bog De Engelske Haver (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007) ” F.eks havde digteren og kommentatoren Pope tre regler, der skulle gælde for hans regler i Twickenham: Den skulle indeholde ”Kontrasten, styringen af overraskelserne og en sløring af grænsen”. Disse folk mente, at en have skulle designes, så den stimulerede refleksionerne og berørte beskuerens følelser. Og det gør Sophienholm!


Den park man møder i dag er et frirum for de besøgende. Den indeholder nu også nutidige kunstneriske elementer og de skiftende udstillinger i hovedbygningen giver et liv og en energi til stedet, som ikke får mulighed for blot at stå og falde hen. Her tages stilling og kunstværker vækker undren og nysgerrighed. Mere om det i sidste afsnit.































Meget præcist klippede hække til styring og tydeliggørelse af det menneskeskabte.

Mine fotos er fra oktober 2012


Se første afsnit fra 20. oktober 2012 her


15 kommentarer:

  1. hej Katinka.Dejligt indlæg fra Sophienholm.Skønne billeder fra parken,som er helt fortryllende.Jeg kommer der jævnligt,og også lavet et indlæg.d.7/8 2012.Skønt at der er disse vidunderlige steder som man frit kan besøge og nyde.Rigtig god dag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. ja vidunderligt bare at kunne dimse rundt og nyde:0) Og som jeg skrev i første afsnit, så er det også et helt fint sted at spise en frokost eller drikke en kop kaffe. Så ja et skønt sted at tage sig tid!

      Knus og god aften fra
      Katinka

      Slet
  2. Det ser ud til at være et dejligt sted, tak for turen.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen Lisbeth - ja det er et dejligt sted. Ligger helt vildt godt og er et lille eventyr i sin opbygning og dramatiske væsen:0)

      Kh Katinka

      Slet
  3. Hej Katinka.
    Ja det er en dejligt sted og et vi bruger ofte, da vi jo bor rimeligt tæt på. Om sommeren er der musikarrangementer og over hele året bliver der afholdt kunstudstillinger (som du også beskriver). Så stedet er ikke kun en lise for sjælden men kan også føde den med kunst, blomster og musik.
    Iøvrigt er der bag ved drivhuset, sat en masse dahlier, så der er også noget at se på om sommeren.
    Når man står ved søens bred og skuer over vandet, ligger rostadion og Regattapavillonen skråt th for.
    Tager hele vejen rundt om søen, er der nok af oplevelser søen rundt. Men det er en helt anden historie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Bente (og din slåfejl havde jeg altså let tolket...).

      Har endnu ikke hørt musik der, men har i sidste afsnit planlagt at skrive om kunsten i haven. Gør den levende og nutidig uden at miste sin sjæl.
      I første afsnit viste jeg faktisk dahlierne lige inden frosten tog dem. Et fyrværkeri i rækker må man sige. Har ikke været inde i drivhusene, men det må jeg forsøge mig med en dag...og det samme med turen rundt - bare pokkers farligt, for så kommer man også forbi en af mine absolut favorit-planteskoler Aldershvile!!!

      Dejlig aften og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
    2. Nej det gør du faktisk ikke, for du kan kun komme til planteskolen ude fra vejen, og der er sti på den anden side sf søen det meste af vejen…så du kan i ro og mag tage turen uden fristelser!!

      Slet
    3. Så tror jeg min mands gå-turs lyst med et bliver større;0)

      Dejlig aften fra Katinka

      Slet
  4. Sjælden......øh sjælen selvfølgelig!

    SvarSlet
  5. Fantastisk! Jeg er ny som havenørd og i kvarteret. Kan se der kun er ca 4km dertil, så det må vist være der den første forårscykeltur går til. Havde selvfølgelig opdaget Aldershvile, eller desværre...
    Diana( i 30'erne OG børnefamilieoverhoved jvf et tidligere havetosseindlæg)

    SvarSlet
    Svar
    1. Diana det må du gøre!
      Beordre til cykeltur, for det er simpelthen vindunderligt det område for ungerne! Men alt efter børnenes alder og hvilken vej i kommer fra (fra Virum er terræn pænt kuperet for små ben), ja så sæt god tid af...

      Men stort held og lykke og rigtig god fornøjelse herfra
      Katinka

      Slet
    2. Må hellere lave en ensom testtur med kæresten en hel almindelig kedelig hverdagsfridag! Skulle nødigt udsætte de små for noget jeg ikke kan stå inde for, og den mindste må vist bag på cyklen(bliver først to nu her).
      Diana
      PS. Er vild med dine ideer, men bliver helt træt af alt det du når, forstår ikke helt det er muligt. Er gået i gang med en gammel have hvor der faktisk kun var græs da vi overtog stedet, meget mystisk, gik første forår og ventede spændt på hvad der mon kom op rundt omkring, og det var så ca ingeting. Dvs 5 erantisser og 7 påskeliljer bogstavlig talt. Meeen det er der virkelig ved at blive lavet om på...

      Slet
    3. Hej Diana.

      Nok godt med testtur eller barnestole... Dog er det et fint børnevenligt område. Nærmere Frederiksdal Slot kommer man over åen og inden da græsser heste. Jo der skulle være rig lejlighed til at de små kan få en oplevelse.

      Du skal endelig ikke blive træt ved tanken om mine projekter (rigeligt at min mand indimellem sukker tungt...). Jeg er bare lidt af en omvandrende trykkoger på det område, men har også måtte sande, at man skal huske at lytte bare en smule til sin krop..

      Her overtog vi en have, som havde beplantning, men ikke særlig kønt eller velovervejet og hele baduljen røg to år efter af honningsvamp (lægger indlæg ud om denne sag i weekenden). Kender desuden alt til at gå og glædes til forårets magi i den nye have og blive fælt skuffet. Her havde jeg en masse søde drømme om alle de skatte der utvivlsomt lå i jorden, men da første forår kom, ja så var der mange erantiser, en klat påskeliljer mindt på græsplænen og nogle af de skingre Apeldoorn-tulipaner enkelte steder. Tja, man kan vist godt sige jeg var skuffet.
      Men så gik jeg i krig....det er vist der du er nu (en hård men spændende tid).

      Mange hilsner på en iskold dag fra
      Katinka

      Slet
  6. Så vackra bilder!

    Skoj att du hittade till mig och tack för hälsningen! Tyvärr vet jag bara de svenska namnen (silvergirland och silvertrassel) och latinet Leucophyta brownii. Hoppas att du hittar den ändå!

    Ha en finfin vecka,
    Rebecca

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hjælp Rebecca - har endnu ikke fundet dansk navn, men smuk er den altså! Kunne ellers sagtens se den passe ind i haven, så jeg må vist søge videre...eller finde den i Sverige...

      Dejlig aften og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka