lørdag den 19. januar 2013

ROSE MED STILIGE SKØRTER AF FED VELOUR.



Roser har rørt mit hjerte fra den dag jeg fandt ud af, at der i denne moderne verden stadigt findes historiske roser og sorter med de historiske rosers skønhed og duft.


Da jeg for 5 år siden overtog haven her, sukkede jeg efter en have med romantiske aner. At omdanne en kulørt og kaotisk have uden plan og holdning. Måske var dette et lille oprør mod min tid på arkitektskolen - jeg trængte til lidt at glemme alt det stringente og tænkte, var vist fyldt så rigeligt op af denne verden, at jeg for en stund skulle have ilt udenfor... I hvert fald havde jeg da behov for at skabe sødme, frodighed og sanselighed i haven, som modvægt til min ellers så enkle holdning til tingene.  


Her efter nogle år har jeg haft udlevet mit lille lyserøde oprør og er ved helt at finde mig selv i haveuniverset. Jeg har ikke længere ret lyserøde drømme, men som eneste kvinde på matriklen her, ja så holder jeg stramt fast i lidt romantiske havetoner sporadisk i haven, som modvægt til alt det maskuline...


Men til at begynde med var der en klar tendens til lyserød i haven. Jeg er opvokset med en ikke-farveafstemt have (undskyld til min far, hvis han skulle læse med...) og en have med stærke farver. Dette drømte jeg som barn om at ændre på, og elskede vores vilde have i Sverige, hvor vilde roser, blå lupiner og bølger af gederams gav små farveoplevelser i det dominerende grønne. Muligvis derfor var mine roser rosa – og det er de nu stadigt. Elsker deres sødme og historiehvisken om tidligere tider...de bløde farver og spillet i solen.


Men jeg har nu også andre farver af roser i haven – de hvide, de afdæmpede gule og denne delikate mørkerøde sag. Tuscany Superb (en større udgave med mere fyldte blomster end Tuscany). For mig er denne rose vidunderlig - lækker, stoflig og majestætisk uden at være dekadent og vampet. Den blomstre forunderligt en måned midt på sommeren og er stærk og stolt i sit væsen. Efter blomstringen står løvet smukt og tæt, så den giver virkeligt karakter af busk til bedet. Det holder jeg også af ved mange af de historiske roser - de står ved deres egen eksistens og kræver deres plads i haven...også efter blomstringen!







































Fra juli 2012



Jeg har 2 af denne sort i det store plænebed, hvor rosenblomsterne smukt linker til bedets mørke løv. Samtidigt har blomsterne også lidt lysere toner i sig, hvilket gør deres former lettere at afkode, end hvis de alle havde været dunkle. 

Åh hvor jeg glæder mig til at se disse roser igen udfolde deres skønhed i haven til sommer. Ædelstene i haven – ikke bling bling og ”jeg skriger til du ser mig”-tendenser, men statslige og umådelig elegante.


Et mørkt vidunder i haven.




Se mere om mine roser i rosenoversigten øverst på siden eller her


15 kommentarer:

  1. Åhh hvor er den smuk. Kan godt forstå du længes efter at opleve de fine roser igen. Jeg glæder mig også til mine :-)
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er vi vist mange der sukker efter. Har en der har stået 1½ år og en der blev sat i sensommeren, da jeg bare blev SÅ betaget.

      Kh og skøn aften fra
      Katinka

      Slet
  2. Nydelig rose du viser der! Jeg har bestilt en mørk rose til våren som heter Nuits de Young, og den er også en gammel sort. Roser er flotte planter!

    Ha en deilig dag, klem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dén er også skøn (men jeg har den ikke - dette er min første mørke)! Men ja roser har en særlig aura af historie, kostbarhed og skønhed over sig!

      Dejlig søndag aften og knus fra
      Katinka

      Slet
  3. Tak for historien om det maskuline præg hos jer, det kender jeg jo godt, altså med at være ene høne i kurven. Med tre drenge og en mand, ja så bliver det hele lidt maskulint, men så kan vi udleve det feminine i vores haver.
    Tuscany Superb har jeg ofte dvælet ved, den har en smuk mørk farve, men den er ikke kommet i samlingen, måske bliver det den næste, men men jeg skal jo ikke have flere roser nu :)
    Kh og god lørdag
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Meeeen Lisbeth, nu tror jeg ikke du er den allersværeste at rosen-friste;0). Har jeg ret? For de roser kan altså noget, synes jeg i hvert fald.
      Og ja du kender helt sikkert til min beskrivelse - føler mig både priviligeret og til tider lidt alene som eneste feminine træk her. Det bliver vist også kun værre med alderen, så jeg må vist vende mig til det;0)

      Dejlig aften og Kh fra
      Katinka

      Slet
    2. Du har ret Katinka, jeg er nem at friste hvad angår roser, og du har også ret i, at det bliver værre jo ældre drengene bliver. Så håber man, når der kommer svigerdøtre, at det ændre sig, men nej desværre, de stjæler bare ens dejlige sønner og skønner slet ikke på den guldgrube de har fået i turbanen (mine dejlige sønner :O)nå så er det heller ikke værre, men jeg må konstatere, at jeg ikke er så god til svigerdøtre, det vænner man sig også til.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  4. Smil, hvor kan jeg følge dig. Både med de ikke så farvestemte haver og lysten til at plante noget lyserødt. Og her må jeg lige indskyde at lyserødt har været en del af min verden altid. Med 3 Prinsesser (døtre) har der virkeligt været skruet op for de pink og lyserøde farver altid.
    Det er en farve man aldrig bliver træt af.
    Din Tuscany er meget meget smuk,den minder mig lidt om min Munstead Wood, i farven. Godt der ikke mere er så længe til det hele begynder at spire og blomstre, for længslen er stor.

    Varmt smil og god weekend til dig.
    Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja længslen er stor!
      Og denne er skøn og har en helt anden livsvilje end de lidt mere sårbare engelske roser. Valgte Tuscany Superb også fordi den står midt i bed (den første) hvor den ikke er så let at nusse om og holde øje med. Derfor valgte jeg en lidt mere "selvkørende" rose her.

      Og med 3 døtre må du da være helt lyserød ind i sjælen;0). Kan også læse, at du er faldet for den super-feminine og delikate Heritage...hvilket jeg udmærket forstår også...

      Dejlig aften og mange søndagshilsner fra
      Katinka

      Slet
  5. Jeg kan bare så godt følge dig i dette :) Jeg husker tydeligt alle de spraglede haver jeg så i min barndom, hvor der ikke var spor farveafstemt, men hvor det må have været orgiet af farve der har været ejerens passion. Min fars have var overvejede bladformer, og der startede jeg også selv, men blev hurtigt tændt af klatreroser og cottagebede. Senere favnede jeg roserne, ligesom du skriver, da jeg opdagede at man kunne dyrke alle de smukke gamle rosensorter. Jeg valgte også fortrinsvis de rosa toner, men nyder i dag også roser som den smukke mørke du viser, min hedder Erinnerung an Brod, og er også en historisk. Hvor bliver det dog dejligt når de blomstrer igen!
    Rigtig god weekend :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det bliver vidunderligt - g forhåbentligt et godt rosenår:0)

      Ja de historiske rammer mig mest. Jeg er vokset op med historier om min oldefars regelrette og regel-revede rosenhave...de billeder jeg dengang som nu fik på nethinden gav mig ikke kuldegysninger af fryd, men undren istedet over passion for disse kunstigtudseende blomster på gold jord. Så jeg havde nærmest afskrevet de rosen for en stund...uha, tænk en verden kun med buketroser - ikke et hyggeligt scenarie i mine øjne;0)

      Hyggelig søndag aften og mange rosenhilsner fra
      Katinka

      Slet
  6. Kære Katinka

    Flot skrevet. God læsning.

    Et af de udtryk jeg selv er så glad for, er blandingen af det lette og romantiske. Pastellerne. Ikke nødvendigvis kun lyserøde - blandet med det rå og upolerede. Med andre ord cottage stilen. Fra den gang man benyttede de forhåndværende søms principper.

    Det er en smuk rose, du viser her. Den vil jeg lige google. Kender den ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nette!

      Jeg kan uden problemer følge dig - har også en kærlighed til denne uformelle, frodige og livsbekræftende stil. Så megen livsglæde, rummelighed og overskud...

      Fik du set flere fotos af den mørke sag her? Den er let og ret "selvkørende" i sit væsen. Det kan jeg lide...

      Dejlig søndag fra Katinka

      Slet
  7. Jeg kan nikke genkendende til det du skriver her - og denne Tuscany må undersøges nærmere, den er meget smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så hyggeligt Ulla - men du er jo også obs på roser;0). Og ja den er smuk og dufter mere end der flere steder står. En skøn mørk uden den sarthed som mange af de engelske mørke roser oftest har...

      Skøn aften og mange rosen-hilsner fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka