søndag den 20. januar 2013

HONNINGSVAMP - RENT HELVEDE I HAVEN.



Dette er på ingen vis et feel good indlæg, men et indlæg skrevet for at udbrede viden om en havefjende, som heldigvis ikke mange kender til, men som man bør vide eksisterer. 


Jeg har berørt det emne tidligere en smule i havens historie, perifert i indlæg og kommentarer, men vil her mere grundigt orientere om denne plage. Det er dog ikke for sarte sjæle, så er nerverne tyndslidte, ja så spring dette indlæg over...(få gerne en nær dig til at læse og lagre det) for denne viden kan tære på nattesøvnen.


























Foto lånt fra Danmarkst Fugle og Natur. Fotograf: Torben Hvid




Honningsvamp (Armillaria) findes i den danske natur og er en af  skovbrugets værste skadessvampe. Men den kan også hærge haver, er desværre min erfaring. Og som min søde far så pænt nævnte, dengang vi havde fået plagen  ind i haven: ”Man kan lave dejlig suppe på honningsvamp!”. 
Jo tak, men også absolut eneste formildende omstændighed, for honningsvamp er helvede i haven! 
(Obs. Må aldrig indtages rå – kræver lang tilberedning!)


Honningsvampe går på frisk ved, modsat andre svampe – det vil sige, at de kan besætter et levende træ eller busk og slår det ihjel! Her finder de så energi til at kunne skyde sig videre ud i området via 1-3 mm tykke, rodlignende rhizomorfer. Hurtigt kan den altså brede sig og destruere store områder (juletræesdyrkere er på dupperne her!) 


I 2008 observerede vi svampen (altså frugtlegmerne som de synlige svampe er) i haven, men antog den ikke for værende et problem. Vi havde så rigeligt om ørerne og siden jeg er vokset op med svampeture i efteråret, ja så antog jeg den blot for at være en naturlig forekomst, også i haven her. Naturligvis var vi bekymrede for de gamle æbletræer, meeeen mente at med kærlig pleje ville de rette sig. 


Der tog vi i uoplysningens tegn grueligt fejl!


Vores ene æbletræ var dødt næste forår (så vi savede det med smerte ned), mens det andet så ud til at klare sig – set fra afstand. Under barken op til ca 1 meter viste det sig senere, at svampen havde angrebet træet fuldstændigt og under barken var vedet helt hvidt af det dødelige angreb, som kvæler træet.


Her troede jeg så, at handling ville kunne løse problemet, for naturligvis skulle vores gamle træer ikke gå bort (vores kvarter er anlagt i en gammel æbleplantage, så der er også nogle historiske rødder, der vægter!).
Jeg konsulterede havefolk, planteskoler og hvem jeg nu mente kunne hjælpe, men alle steder var udfaldet det samme: Bedrøvede øjne, bedemandssmil og udmeldingen; alt skal væk hurtigst for at undgå, at det breder sig yderligere! Og intet kan komme til at vokse der i mange år!


Jeg var sønderknust – sad bogstaveligt og græd i haven og kunne se havedrømmene forsvinde. Drømme om frodighed og haveeventyrer. Og der kunne jeg virkeligt på krop og sjæl mærke, hvor bidt jeg var blevet af havelivet. Jeg kunne ikke udholde tanken om at bo på en græsmark kun omgivet en halvløs ligusterhæk (hvis vi da var så heldige, at den overlevede og ikke også blev angrebet).


Heldigvis fik jeg via nettet til sidst fat på en sød og hjælpsom seniorforsker fra Københavns Universitet, der fik svaret klart og indsigtsfuldt på mine spørgsmål og givet mig den viden jeg skulle bruge til at kende omfanget af problemet. Konstruktiv information, og hvor er jeg hende taknemmelig for den hjælp jeg den gang fik (Kan desværre ikke huske hendes navn!).


Udfaldet blev, at alt skulle graves op i området. Alt! Træer og buske med rødder. Ingen stubfræsning her – nænsom opgravning, så mest muligt træ kunne fjernes. Og så braklægning i 2 år. Vi kunne plante stauder og sommerblomster, men nye buske og træer ville være for risikabelt at etablere. Både fordi de kunne dø, samt at honningsvampen ville kunne få nu kraft vha nye ofte.


Hos os blev ½ delen af baghaven gravet igennem i efteråret 2009. 2 gamle æbletræer, et pæretræ, 2 træer som tidligere ejer blot havde skåret af i jordhøjde skulle have roden gravet op (det ene viste sig at være et enormt fyrretræ), rododendroner, kejserbuske og en forsytia jeg havde håbet kunne vokse lidt op og dække af, når træer nu forsvandt. 
Forsigtigt blev træer fældet og kørt væk uden for meget savearbejde (savede over store stykker stof, så savsmuld ikke kom på jorden) og rødder - ofte hvide, angrebene -  blev gravet fri og kørt bort (uden at drysse gennem haven). Jeg kan godt fortælle, at det både var et fysisk og psykisk hårdt arbejde (selvom jeg stik mod sædvane ikke gravede meget med, da jeg dengang var gravid med Sophus).






Foto lånt fra KU, Skov og Landskab




Siden har vi været meget opmærksomme hvert efterår på, om der kom svampe op fra eventueller rodrester, som vi ikke havde fået med op. Frugtlegmerne fremkommer fra september-november, men oktober er den måned de oftest ses. Svampenes rhizomorfer kan let skyde sig videre 4-6 meter af gangen, så reelt var hele området i farezonen, så jeg har gået ture på bagstien langs områdets haver og spejdet efter de satans svampe. Og ja andre i området har også måtte grave efterfølgende og jeg har nu et træ 70 meter væk fra os kraftigt mistænkt for at være ramt!
Det første efterår kom der lidt svampe op i græsset, som jeg hurtigt fjernede, men ellers ser det ud til, at resten af haven har klaret sig. Men skrækken sidder i mig, for jeg fik virkeligt øjnene op for hvor hurtigt at havedrømmene kan blive til et rent havehelved!


Og man kan ikke gøre stort andet end at sørge for at holde haven i topform, så træet og buske ikke er svækkede, for så er de mere modtagelige. Vi aner heller ikke hvor svampen kom fra og hvornår den er kommet. Måske var de gamle, afsavede træer netop blevet fældet fordi de var syge, måske har vinden ført noget med sig? 


Stød fra havens fældede træer er et oplagt mål for svampene, hvor de kan slå sig ned og arbejde sig videre fra. 


Det man også skal passe på med (og som heller ikke er helt lovligt) er at indføre planter fra naturen ind i haven med jord – der kan svampespore og angreb netop sidde. 


Og ser man disse svampeknipper i sin have, ja så er det om at gå til handling øjeblikkeligt, for venter man og ser tiden an, bliver det kun værre – et angreb er den sikre død, så her læger tiden ikke alle sår, her kan tiden blot give rum til investering i nye træer og buske på længere sigt. For svampen forsvinder ikke – tværtimod (for lige at skrue op fra dramatikken er honningsvampen faktisk verdens største, kendte levende organisme. I USA har man fundet et individ, der dækker 15 hektar, og som man mener var over tusind år gammel...så her kan man ikke tro at tiden arbejder positivt for sig, hvis man vender det blinde øje til og trækker stråhatten godt ned i panden.


Det var ugen skrækhistorie herfra i denne ude....håber du alligevel sover dejligt i nat!












































27 kommentarer:

  1. Ja og det var da en skrækhistorie, det må have været forfærdeligt. Jeg sidder her med rædsel og tænker på, hvis den kom ind i min have. Puha det håber jeg sandelig ikke den gør. Jeg håber også, at I har fået den udryddet HELT, men jeg kan godt se, at der er trusler omkring jer.
    God søndag og kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ligesom at læse om sygdomme i et lægeleksikon, straks tror vi, at vi selv har det, ups lad os ikke håbe det ;)

      Slet
    2. Tak Lisbeth...og har haven lidt hypokonder-tendenser må du endelig ikke fortælle den om honningsvampe;0)
      Men ja det var en rædselsfuld omgang, som jeg sådan håber andre får øjnene op for! Honningsvampe finder man ret ofte i skovene, så jeg anså den ikke for værende noget før end realiteterne rullede sig ud. Og hver gang jeg ser det mindste skrante lidt i området har man mig på nakken med min historie - det nytter som skrevet nemlig ikke at ignorere den...

      Kh og dejlig aften fra
      Katinka

      Slet
  2. Uhhh haaa den har jeg ikke hørt om før, og håber aldrig at stifte bekendtskab med den.
    Det var dog en skrækkelig oplevelse i jeres have, og sikke et ekstra arbejde. Kan godt forstå at du syntes dine havedrømme var ved at smuldre.
    Godt at du har fået fjernet hvad du kunne og holde godt øje. God søndag.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette.

      Nej dét håber jeg sørme heller ikke du kommer til (andet end i suppe...), for det er SÅ ødelæggende - både for træer, buske og haveglæden.

      Dejlig aften og Kh fra
      Katinka

      Slet
  3. Uha! Vi har dem i skovhaven på udgåede træstubbe; men jeg har ikke indtryk af, at de breder sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men det gør de altså Marie. Men nu er det jo ikke kun honningsvampe der vokser sådan, så er du sikker på, at det er denne skrækkelige sag?

      Mange hilsner og lettere bekymrede miner fra
      Katinka

      Slet
  4. Kære Katinka

    Hvor er det godt, at du gør opmærksom på denne plage. Hvis ikke man ved, hvad det er, kan der jo gå meget lang tid, inden der bliver taget affære, skulle den dukke op i en have. Efter du havde nævnt den i en kommentar for ikke længe siden, har jeg læst en smule om den, og må indrømme at det fik mig til at tænke på svampe, som jeg nogle gange har set dukke op i min græsplæne. Det har igen ledt tankerne hen på en havenabo, som de sidste par år har haft problemer med et gammelt æbletræ, der står i skellet ind til mig! Gys & skræk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nette.

      Ja det er en skrækkelig sag, men heldigvis er det ikke så ofte at der reelt er tale om honningsvampen i haver. Dog er det nødvendigt at holde øje... Der findes jo tonsvis af andre fredelige svampe derude, men denne - uha - den har kostet mig megen bekymrede stunder, en hel del penge og jeg ved ikke hvor mange bitre tårer...

      Dejlig søndag aften trods min gyser + mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
  5. En skikkelig snikmorder! Måtte den holde seg unna mine urgamel epletrær!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, dét håber jeg også for dig. Sådan den lusket svamp, som jeg ikke ønsker andre skal opleve. Og jeg savner mine gamle, krogede æbletræer...

      Dejlig aften og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
  6. Du har da næsten skræmt livet af mig. Jeg må hellere notere mig dette indlæg, for at kunne vende tilbage til det, når jeg igen kan se min have for bare sne. Jeg har da masser af svampe rundt om og tænk hvis der skulle være honningsvampe, det forklarer måske hvorfor at jeg har så mange æbletræer, som er gået ud.
    Men tak for skrækhistorien:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha Bente, dét håber jeg VIRKELIG ikke det er!!!
      Men er det, ja så hellere finde ud af det nu end senere. Dog findes der jo ufatteligt mange andre svampe og træer dør jo, men jeg synes du i sommer skal studere dinne træer nærmere...

      Mange "jeg krydser fingre for dig"-hilsner fra
      Katinka

      Slet
  7. Det var dog en hyggelig fætter at ha i sin have!! Lyder virkelig som man har lyst til at kaste alt fra sig og forlade den synkende skude!!
    Håber i får bugt med bæstet......

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber ALDRIG den kommer igen, for sikke vi har knoklet. Men ja jeg var flere gange parat til at flytte, da jeg ikke kunne holde den ødelagte og totalt braklagte have ud, men samtidigt blev jeg også stædig og kampivrig! Den satan skulle bare nedkæmpes!!!

      Mange søndagshilsner fra
      Katinka

      Slet
  8. Hej Katinka.Hvor jeg føler med dig.Har heller aldrig hørt om den svamp,før du skriver om den.Håber du kommer den til livs.God søndag til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror på, at vi ikke har den længere, men det tog også år og en pokkers masse frustration mm!!! Virkeligt noget der ændrede haven radikalt - også pga den lange braklægningsperiode...

      Dejlig aften og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
  9. Hold op for en skrækhistorie :( Synes den der svamp på 15 ha lyder temmelig frygtindgydende..)

    Håber virkelig I har fået bugt med den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg sørme også, men helt rolig bliver jeg vist aldrig - blev vitterligt bekendt med det groendes forgængelighed...
      Og ja det er virkeligt er styg sag at få indenfor hækken (eller i for den sags skyld...).

      Hyggelig aften og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
  10. Puha, sikken gyser. Vi får at se om jeg kan sove i nat.....men tak for advarslen. Jeg håber historien får en lykkelig slutning med mange skønne træer i din baghave.

    God søndag aften
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte.

      Håber altså du får sovet - ellers får jeg (selvom jeg jo netop havde advaret...) dårlig samvittighed;0).

      Vi har nu plantet godt til derude, da jeg gerne vil dække af mod bagboer og skabe en mere ugenert have. Så jeg tør ikke regne på hvor mange træer vi har båret ind de sidste 1½ år (og slet ikke på hvad de har kostet...gisp).

      Dejlig aften og forhåbentlig rolig søvn senere fra
      Katinka

      Slet
  11. GYS. Nej, nu fik du dælme ødelagt min nattesøvn :

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej Lene! Håber du kan tage revance i aften:0)

      Skøn aften fra
      Katinka

      Slet
  12. Jo tak, jeg sov godt. MEN kun fordi, det blev morgen inden jeg fik læst med. Jeg vil vende tilbage og nærlæse, når arbejdsdagen er slut, men ikke ved nattetide af hensyn til søvnen.

    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du gør vist det rigtige Hanne.
      Dette er en sand nattesøvn-fjende også...

      Dejlig aften og god igen-læselyst fra
      Katinka

      Slet
  13. Jeg anede ikke at der fantes en så vemmelig gyser svamp i Danmark..og nu er det så at jeg bliver nevøs, for jeg har også haft nogle svampe i min græsplæne og mine æbletræer, har også fået avet nogle græne af fordi de ikke havde det godt. Når svampen vokser på træet, ligner den så den der er på billedet eller kan den ikke ses ?

    mange hilsnere fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda.

      Træk vejret dybt:0) - Honningsvampe vokser (så vidt jeg ved...og jeg er jo ikke ekspert, men blot hidsig amatør-bekæmper...) ikke over ca 1 meter fra jorden, men ses i løbet af året som en hvid film under barken, der lugter stærkt af svamp. Selve frugtlegmerne (altså det vi kalder for svampene) ses kun om efteråret og her var det i jordoverfalden at de myldrede frem).
      Men du har gjort ret i et save visne grene ned - væk med det syge og døde...det kan jo være så meget andet der smitter (ja liver er jo barskt derude i haverne også..).

      Dejlig dag og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka