Jøsses I er nogle hurtige havebloggere – her gik jeg og
overvejede en lyserød dag i februar måske, og så gik det op for mig, at den
allerede var i fuld gang idag. Huhej - så ja, jeg har fluks revet dagens indlæg
af bloggen og erstattet det med denne hilsen. Så må dagens indlæg vente til imorgen eller mandag...
Men hvad er nu dette – har vi
glemt haven og skiftet fokus. Nej! Men jeg må indrømme, at den seneste tid har
der været en hel del mennesker, der på deres haveblog har skrevet at de lige har
måtte have fuld fokus på eget heldbred, da de havde fået konstateret cancer.
Jeg
kender ingen af jer personligt, men er hver gang blevet ramt af en smerte og en
rædsom følelse af afmagt, over hvor mange skæbner denne sygdom har på
samvittighed. Så mange mennesker der får deres liv ændret og skal gennemleve
smerte, angst og afsked.
Min egen mor gennemlevede
sådan et forløb for 20 år siden, men jeg husker øjeblikke meget intenst og
andet har jeg fortrængt så dybt, at hele perioder er forsvundet fra min
hukommelse! Men jeg ved, at selvom min mor overlevede, ja så har vi alle fået
ar i hjertet!
Tænk at vi alle kan regne
med at enten selv eller en af vores absolut nærmeste bliver ramt – tænk at vi
næsten siger ”nåh, selvfølgelig”, når en i dette skriveri-fællesskab tager en
pause og vender tilbage med en diagnose som forklaringen.
Jeg tror vores livs skrøbelighed er udmærket at være bevidst om, for ikke at klatte tiden væk, men denne sygdom
skal ikke have den mindste tak!
Alle som har gennemlevet et
cancerforløb eller står midt i det skal have min varmeste og mest dybtfølte
hilsen – det I gennemlever burde ingen udsættes for.
Ønsker jer alt det bedste
for jer og jeres med en stor lyserød buket engelske roser - husk at der ligger så mange vidunderlige timer derude i fremtiden og venter, når I når ud på den anden side af jeres sygdoms-forløb.
Kærlig hilsen Katinka
Smukt skrevet Katinka og en smuk buket.
SvarSletTak for idéen, den var god.
Kh
Lisbeth
Meget smukt Katinka…:0)
SvarSletMeget fint og meget rammende...
SvarSletGodt indlæg, meget tankevækkende. Vi kender jo alle en eller flere der er ramt eller har været ramt af denne forfærdelige sygdom. Jeg har ikke billeder af lyserøde blomster, har lige lavet et indlæg med hvide, men sender hermed alle mine tanker og ønsker afsted.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Smukt formuleret, Katinka - alt for mange rammes af cancer og de fleste kender en der er ramt i familie-eller vennekredsen.
SvarSletGrib nu'et, må også være en devise at leve efter.
Lyserøde hilsner fra Ulla
Meget smuk skrevet Katinga, jeg måtte lige synke en klump der jeg fik i halsen.
SletAlt det bedste til dig.
Kh Linda
Det er en meget smuk gestus for de der kæmper mod kræften.
SvarSletJeg tror at vi alle kender nogle der er elller har været ramt af kræft for det er en meget udbredt sygdom. Det glæder mig at høre at din mor vandt kampen, jeg har 2 søstre der også har vundet over kræft og det er vigtigt at huske at fortælle de gode historier - men der er ingen tvivl om at vejen gennem sygdommen er hård.
Generelt bliver jeg påvirket når jeg støder på sorg og sygdom rundt omkring i blogverdenen og jeg er fuld af beundring for dem der åbent fortæller om noget så privat. Jeg tror at synliggørelse af en sygdom kan være med til at hjælpe og styrke andre, så engang imellem er det godt at flytte fokus fra vores haver og ud på hinanden.
Ha det godt:)
Smukt skrevet Katinka.
SvarSletJeg har også haft sygdommen meget tæt på, da min bror som 30 årig fik konstateret testikelkræft. Og først vandt over sygdommen efter to års kamp, da det havde bredt sig helt op i halsen.
God ide du har fået men en lyserød dag, men ærgerligt at jeg ikke nåede at være med.
Det var dog den mest fantastiske buket, både af ord og lyserøde roser!
SvarSletHjerteligst
Kære Alle!
SvarSletTak for jeres tilbagemelding og pæne ord! En tanke som blev grebet og ført videre ud i lyset...! Den varmede mig, men jeg håber varmen rækker langt videre til dem der behøver den mere end jeg! Ville bare vise, at vi bliver rørt og ramt af jeres sygdom!
Har undersøgt at det den 4. februar er international kræftdag og til næste år vil jeg forsøge at sætte lidt mere fut i den på bloggene, hvis der vel at mærke til den tid er stemning for det. Imponeret over hvor hurtigt det alligevel gik igår og hvor mange der nåede at gribe idéen og sende en varm hilsen.
Nu håber jeg bare at hilsnerne giver ekstra kampgejs og livsvilje til alle dem der for tiden kæmper!
Dejlig aften og kærlige hilsner fra
Katinka
Godt indlæg.
SvarSletSmuk buket.
Ha´ en dejlig aften.
Rigtig mange tak!
SletOg skøn aften til dig også...
Mange hilsner
Katinka
Du skriver så varmt og direkte om en sykdom som jeg frykter. Det er så viktig at vi ikke "klatter tiden vekk". Tusen takk for hyggelige kommentarer på bloggen min. Ha en god kveld! Hilsen Anne
SvarSletTak Anne og velkommen til bloggen:0)
SletDet er en svær sygdom at tale om, for vi bliver alle så rørte, mindefulde og bange når vi taler om den, men øjnene kan vi ikke lukke for den.....
Mange hilsner fra
Katinka