Juletræer og jeg er een lang kærlighedshistorie. Da jeg var 4 år fandt min far en grantop i skoven, som han tog med hjem til mig og præsenterede for mig som mit eget juletræ. Oh, hvilken lykke! Jeg husker at vi bagte julekager med røde bånd som pynt til de tynde grene og jeg elskede dette lille træ og følelsens af hver morgen, at vågne op til dets skønhed og duft. Ikke et øje var tørt før end min mosters (ellers elskede) hund kom og åd alle kagerne.
Sådan kom juletræet ind i mit liv, som en personlig nødvendighed. For mine forældre måtte jo året efter finde et rigtigt lille træ til mig og ja, ikke ét år siden har jeg undværet juletræet uanset stress, press og jag!
Nej ingen jul uden juletræ.
Nej ingen jul uden juletræ.
Det er både duften og træets skønhed, der vækker juleglæden i mig, men også gensynet med min julestads. Fra jeg var lille fik jeg ofte julepynt i kalendergaven, og jeg mindes hvordan min elskede mormor, det år jeg nok var 6 år, overdrog en del af mine oldeforældres pynt til mig. Hvilken dyrbar skat! Kun en enkelt kugle er siden gået itu og jeg er så varsom med disse gamle sager, som også mine børns tipoldeforældre beundrede på deres træ.
Desuden er der pynt som min kære, kære morfar har lavet. En dag lover jeg at skrive lidt mere om ham, for han var en ganske særlig mand, med et lysende talent for at arbejde med glas. Har pynt som han aldrig troede ville kunne holde til jeg kom hjem, men som 20 år efter hænger på træet til jul. Varme minder som følelsesmæssigt påvirker mig. Især da vi sidste jule dansede om min families træ den første jul uden min morfar mens vi kunne beskue den sarte pynt, som jeg har passet så godt på.
Jeg kan desværre ikke vise så mange fotos af mine juletræer gennem tiderne, da jeg ikke tidligere forevigede dem (mine forældre har fotos af mit første, heldigvis), og siden jeg først pyntet træet her lillejuleaften, ja så må I nøjes med lidt fotos fra de seneste år….(lover jeg nok skal tage ordentlige fotos med lidt detaljer i år - kan se jeg har sjusket en del med mine juletræsfotografier...).
Åh hvor jeg håber mine drenges barndomsjuletræer vil sætte sig som ren julemagi i deres hjerter.
Åh hvor jeg håber mine drenges barndomsjuletræer vil sætte sig som ren julemagi i deres hjerter.
For mig er juletræet en uundværlig og minderig del af julen, så pyt med at det bliver læsset med pynt og langt fra ligner min smag ellers - dette er mere end blot stil og trends, dette er for mig en historie…
Fra 2009, 2007 og det store fotos fra 2011.
Tidligere sværgede jeg til rødgran, men siden ordentlige træer her er svære at opdrive, er jeg nu afklaret med brugen af Normansgraner - mest fordi de er så stærke i grenene og nu fås så tætte, at al mit pynt kan (med lodder og trisser) hænges på.
Ja, det er sjovt som juletræer vækker minder hos os alle sammen. Jeg havde faktisk også mit eget juletræ som barn et år. Mine julekalenderpakker var pynt til træet. - Stjernen kom selvfølgelig d. 24. Det var ret magisk :-) Smukke juletræer du har viser.
SvarSletTak Nana - og ja juletræet er magisk... Her pyntes det lillejuleaften, så man kommer ned til det juleaftens morgen. ELSKEDE som barn at vågne til duften - nu elsker jeg at træde ind i den granduftende stue:0)
SletJulehilsner i solide mængder fra
Katinka
Sikken en sød historie Katinka, jeg kan godt forstå, at juletræet betyder meget for dig.
SvarSletMine drenge fik hver en glaskugle af deres farmor en af de første jule, de oplevede. Desværre glemte hun det til den sidste, så han er stadig misundelig på de andre, når deres fine kugler med navn kommer på træet endnu et år. Gad vide om de snart vil have dem hjem til sig selv. Jeg har selvfølgelig fundet en fin kugle også til den yngste, men det er jo ikke det samme.
De var ikke sådan knyttet til deres farmor, så på det punkt gør det ikke så meget. Hun døde i januar sidste år lige inden sin 91 års fødselsdag. Da deres far er død arvede de hende, hun var en skrap dame, så de fik kun tvangsarven, for siden deres far døde, har de ikke haft nogen særlig kontakt med hende, det havde de heller ikke inden, han døde, hun var lidt speciel (eller meget).
Ja sådan er der så meget, jeg glæder mig til at se dine fine kugler lidt tættere på, når du igen pynter op.
Rigtig god dag og kh
Lisbeth
Kære Lisbeth.
SletUha, tror den julekugle blev symbolet på at blive glemt som den sidste! Den er svær og ikke ukendt desværre!
Og ja jeg kender til fraværende farmødre (det må du høre om en dag udenfor bloggen...).
Jeg har altid været meget nært knyttet til mine morforældre. Min lillebror og jeg er eneste børnebørn og min mormor passede mig isf vuggestue i de spæde år, så båndet er tovtykt;0).
Troede at Bent også var far til dine drenge, men så blev jeg det klogere på dig og dit liv:0)
Og du kan tro jeg skal prøve at gøre pynt fotogent - også noget af min kære morfars:0).
Kh og skøn decemberaften fra
Katinka
Så koselig historie du forteller om juletreet ditt. Flotte juletrær du viser!
SvarSletTak Marit - og siden"koselig" er et af mine absolut ynglingsord på norsk, ja så smiler jeg endnu mere af din søde kommentar!
SletDejlig aften og mange julehilsner fra
Katinka
Hvor er det en sød historie som også viser hvordan forældre på smukkeste vis kan give deres børn egne traditioner - det er jo slet ikke så svært. Har du også givet traditionen med eget juletræ og pynt videre til dine børn?
SvarSletJeg har altid elsket julen sådan generelt, men som 18-årig meldte jeg mig af forskellige årsager ud af den familietradition. Først da min ældste var 1 år fik vi juletræ igen og det var en tilfældighed da en af havens store rødgraner knækkede i stormen. Siden har vi haft juletræ - også Normansgran selvom jeg også synes at rødgran er smukkest. Nu 25 år efter kan ingen her i familien forestille og en jul uden vores juletræ, pyntet med pynt som er lavet og købt siden dengang.
Dit træ er utrolig smukt med al det fine julepynt:)
Håber det bliver endnu smukkere i år, men tak Lisbeth!
SletMine drenge har ikke træ på værelser, men et lille står på trappereposen fra 1. december - det er blevet min variant. Min lillebror havde ogso juletræ , men tog det aldrig rigtig til sig, så syntes ikke jeg ville pådutte dem denne tradition;0).
Nu står deres træ på trappen og byder dem velkommen til december måned og de elsker det lille træ - og den ældste genkender julepynten.
Dejligt du blev mindet om juletræets magi ved et træ-knæk - jeg har ikke erfaring med anti-jule-periode, men kan sagtens forstå mekaniskerne...håber mine knægte venter en 15-20 år med sådanne;0)
Dejlig decemberaften og mange julehilsner fra
Katinka