søndag den 16. december 2012

EN HAVETOSSES JULEØNSKER.



Jeg sidder her i 11 time og skriver ønskeseddel til mig selv. Egentligt synes jeg, at jeg har et hav af ønsker, men de fleste kommer i kategori ”for dyrt”, ”for svært”, ”ikke helt afklaret”, ”for kedeligt” og ”for praktiskt”.
Dog har jeg fået skrevet flere have-relaterede ønsker ned, som jeg nu kaster ud til jer læsere...så kan det jo være I kan lirke mine øjne op for mange andre dejlige muligheder at skrive på listen. Ikke at jeg har god tid til at få mine ønsker synliggjort for glade giverer, men håbet er lysegrønt, julen gavernes fest...og jeg tilstår, at jeg er sent ude.

Mine havevinklede ønsker i år er:




Foto lånt af Extragüne Staudengärtnerie, link


ELEFANTGRÆS. Blev fuldstændig forelsket i disse græsser, da jeg i november besøgte Overdams Planteskole. Drømmer om 3x3 Kleine Fontäne i mit store plænebed....åh så smukke de vil være med deres graciøse væsen og smukke måde at fange lyset på. Desværre løb mit kamera 100% uchecket tør for batteri, så dette foto er lånt på nettet. Men synet af de tørre novemberstrå skinnende og strålende som metal en grå og trist novemberdag, sidder klinet fast til mit hjerte, for det var noget af det smukkeste jeg har set!






EN NY LINSE TIL KAMERA. Har et helt udmærket kamera, et Olympus E-520 spejlrefleks, som med en linse 40-150 mm kan komme tæt på, men jeg vil endnu tættere. Ikke fordi jeg har planer om at snige mig rundt som en anden paparazzi i Nordsjælland, men fordi jeg gerne vil kunne tage mere detaljerede fotos af planter mm.





NYT HEGN OG LÅGE. En nødløsning, som jeg bare har svært ved at udholde eksisterer meget tid længere. Blev smidt op en formiddag for nok 5 år siden, da vores søn blev lidt for hurtig på benene og vi ikke turde se ham stikke af ud mod vejen, selvom den er forholdsvis stille.
Nu ønsker jeg et sort hegn og en solid låge uden buer og i ordentligt træ. Tænker det ind i hele den ombygning, som jeg håber gavlhaven en dag (i nær fremtid) skal gennemgå og ønsker mig gavekort til trælast, så dette første trin i byggeproces kan påbegyndes.





Foto lånt af Forlaget Klematis

VIS MIG DIT DRIVHUS. Nej det er mig umuligt, for jeg har ikke noget der ligner. Drivhusdrømme er langt ude i fremtiden, hvor jeg håber en dag at kunne konvertere den del af garagen, som pt bruges til ren opbevaring af børnenes ting og sager til planteparadis.

Men derfor er drømmene jo dejlige og Claus Dalbys bog står på ønskesedlen.


Link til bogen hos Klematis her




Foto af CUBE fra Illumina er lånt af Brøgger Belysning, broggerbelysning.dk

ENKEL UDENDØRSBELYSNING. Ønsker sådan en over hoveddøren og 2 i sort på garagen. Enkle og diskrete og samtidigt lækre, hvilket ikke opleves i mange designs i denne belysningskategori...
Denne model har jeg valgt, da man kan justere lyset opad, hvilket vil passe fint til husets store indgangsparti med 2 hoveddøre og glas til trappe-repos hen over.
Fin detalje.


Åh bare jeg får lidt af det jeg ønsker mig!

18 kommentarer:

  1. Hej Katinka.. Dejlige ønsker! Jeg har også 'Vis mig dit drivhus' på ønskelisten. Min familie er efterhånden trætte af have-ønsker.. De forstår mig vist ikke helt.. ;)

    God 3. søndag i advent :)
    Venlige hilsner herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde - og nej mødes heller ikke her med den helt altoverskyggende forståelse;0)

      Mange julede hilsner fra
      Katinka

      Slet
  2. Jeg synes at du hadde mange flotte ønsker til deg selv :) Den boken ønsker jeg meg også. Ha en god dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde - håber jeg får den, men tror min mand bliver helt bange for de idéer jeg så kan få oveni det idébjeg jeg allerede har;0)

      Dejlig advent og mange julehilsner fra
      Katinka

      Slet
  3. Ja det er ikke nemt med de ønsker, for du har ret, tit er de for dyre eller ikke nemme lige at efterkomme. Jeg har en lang liste med havebøger bl.a. men jeg er nu ikke sikker på, jeg får nogen af dem.
    Bent er endelig så frisk, at han kan komme ud og købe min gave i dag. Jeg tror godt, jeg ved hvad det er :) Jeg har selv udpeget den i vores lokale gårdbutik, hvor de har masser af fedt tøj. http://www.oen.dk/ se bare her.
    Jeg har sendt links til giverne over havebogsønsker og gavekort til rhodohaven :) så nu må vi se.
    Kh og god søndag
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Lisbeth - godt at du kan få sendt Bent i byen...og dejligt med skøn butik i nærheden med lækkert udvalg som ikke findes overalt:0)

      Og ja vi må krydse fingre en god uge endnu.....jeg kan altså godt lige julen;0)

      Kh og dejlig advent fra
      Katinka

      Slet
  4. Må du få dine ønsker opfyldt :-) Og god søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana - ja det håber jeg også, men men men...

      Mange julehilsner fra Katinka

      Slet
  5. Det er nogle fede ønsker du har Katinka og jeg håber at nogle af dem bliver opfyldt. Mon ikke dit gavlhaveprojekt bliver virkelighed i 2013?
    Både Kleine Fontâne og Vis mig dit drivhus kunne også stå på min ønskeseddel, men der er andet der kommer før så de står der ikke. Lampen forstår jeg også godt at du ønsker dig for den er superflot og ser sørme også ud til at kunne lyse op - det er langt fra alle pæne lamper der gør det.
    Jeg har en telelinse med zoom til mit Canon spejlrefleks og det er en fed fornemmelse at kunne stå langt fra motivet og zoome helt tæt, så det ønske forstår jeg også til fulde. Lige for tiden bruger jeg den også som kikkert når jeg skal se fuglene i foderhuset for mine øjne er så dårlige at jeg ikke kan se gennem en kikkert. Ha! Så smart!
    Ha en dejlig søndag:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, Lisbeth - det er da smart!

      Ja jeg håber ønsker går i opfyldelse, men ellers må jeg jo selv afsted. Græsser og træ til gavlprojekt skal i hus!!! Og ja jeg håber inderligt at gavlhaven kan påbegyndes i år - skitserer og drømme og tror det kan blive forrygende;0)

      Mange varme julehilsner og god advent fra
      Katinka

      Slet
  6. Brugbare og smukke ønsker, håber at du får nogle af dem opfyldt. Bogen står også på min ønskeseddel, og jeg kunne også godt have ønsket mig noget til mit Canon EOS camera, men der er også mange andre bøger og sager, der presser sig på... Dine ønsker mht. hegnet og lågen forstår jeg til fulde - det vil give ny karakter til hele indgangspartiet. Nu venter vi jo spændt på at høre efter den 24. hvad du så fik i gave :) God 3. søndag i advent fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla, ja jeg håber virkeligt jeg kan få nogle af ønskerne opfyldt.
      Og ja det hegn mellem forhaven og gavlhaven er virkeligt øjenirriterende (nu mest for mig - min mand ryster på hovedet, for det virker jo;0)). Det skal bare ændres og har flere gange stået med sav og skruetrækker, men så alligevel besindet mig, da vi ikke kan leve uden indhegning - heller ikke i en kortere periode... Åh hvor det kribler i min "brække ned og bygge op"-arm for at komme i gang:0).

      Mange julehilsner og dejlig advent fra
      Katinka

      Slet
  7. Dejlige ønsker som jeg til fulde forstår :) Håber du får nogle af dem opfyldt!
    Rigtig god søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro jeg også håber Alice!!!

      Dejlig advent og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet
  8. Hej Katinka.Det er da en dejlig række ønsker du har.Kan godt forstå at du vil have nyt hegn mod vejen.Men det bliver da spændende at se hvad julen bringer.Har selv den nye drivhusbog fra C.D.Og den er værd at ønske sig.
    Rigtig god advent til dig og din familie knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette.

      Tak! Ja håber på både lys, læsning, projektmateriale, planter og at kunne forevige det hele endnu bedre...så er det bare at krydse fingre...

      Dejlig advent og mange julehilsner fra
      Katinka

      Slet
  9. Det med ønsker er både svært og dejligt. Min mand synes, min ønskeseddel ser så underlig ud i år, hvilket skyldes de mange link, den er forsynet med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo let, enkelt og moderne, så din mand er jo godt hjulpet til at finde eksakt den rette gave - han er da en heldig kartoffel;0)

      Mange julehilsner og god advent fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka