lørdag den 8. december 2012

EN ALTERNATIV ADVENTSKRANS – INSPIRATION TIL DE SNEOVERRUMPLEDE.


Ja i onsdags viste jeg billeder af dette års adventskrans og berettede om min tilgang til denne disciplin. Kom også til at love, at jeg ville vise fotos af tidligere års kranse (selvom kun få er foreviget), og tænker, at måske der sidder nogle ude omkring som ikke liiiige nåede kransen til i søndags og nu med snigende panik ser store dynger sne dække for alt det skønne materiale, som naturen ellers er leveringsdygtig i.

Derfor viser jeg nu disse fotos til inspiration.

Kransen er fra 2010, da jeg oplevede at stå op til et adventsprojekt, som sneen komplet vanskeliggjorde... Har ingen erindring om hvad jeg ville have bundet, men husker tydeligt både den beundring, undring og opmærksomhed den fik (fotos er gør den desværre ikke helt ære!).
Selve metalrammen blev omviklet med strimler af sort sælskin, som en onkel en gang havde foræret mig og så lavede jeg et par knudepunkter med efeu, laurbærkirsebær, lidt hortensia, spireagrene, rosengrene og kaprifoliumgrene – altså det der var til at komme til i haven. Derudover pyntede jeg med grøn kaninpels, nogle sorte grønlænderperler i klase og fra kaprifoliegrenene hang jeg perler i fiskesnøre... En anderledes krans, men egentlig både smuk og særegen i min optik.

Så måske du her blev inspireret til anderledes brug af materialer...også selvom du måske ikke lige ligger inde med sælrester...



Når jeg ser fotos irriteres jeg over den sorte perleklase og mindes, at jeg flere gange tog den til og fra...hvorfor jeg ikke tog fotos uden kan jeg nu ærgre mig over, men ja...



8 kommentarer:

  1. Ja det med at finde fotos og huske at tage dem, det kan godt knibe lidt. Jeg ville gerne have set den live, for det lyder fantastisk med alt de materialer, du har brugt, desværre ses det hele ikke så tydeligt på billederne.
    God dag forhåbentlig med solskin også hos dig.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.

      Nej det er ikke helt let at se...tror måske jeg har et andet foto som jeg ligge hægter på indlægget senere, hvis jeg når det;0)

      Dengang tænkte jeg ikke på, at de fotos en dag skulle andet end blot huske mig om denne jul.
      Og egentlig utroligt er de fotos er skarpe, for dengang var Sophus 6 måneder og havde ikke sovet mere end end ½ time af gangen (dette stod på til han blev 10 måneder...uha dét var en barsk tid, men ungen var glad og ligegyldigt hvem vi konsulterede måtte de bare sande at ungen var frisk, rask og bare uden søvnbehov...arrggh!).

      Kh med masser af storm og sne fra
      Katinka

      Slet
    2. Skidt pyt med det billede, du har vist nok at se til, og jeg ved hvor lang tid, det tager at lede i arkiverne:)
      Jeg ved også, hvordan det er at have et barn som næsten ikke sover. Min den yngste var også sådan, men heldigvis kun det første ½ år. Det ER hårdt.
      Kh det samme her, men nu er det ved at stilne af
      Lisbeth

      Slet
    3. Vil nu se om det ikke kan findes frem:0)

      Og ja det var en jer surrealistisk tid med konstant søvnunderskudskvalme. Så at foto er skarp er lettere utroligt, for tror jeg så dobbelt i 6 mdr i træk...

      Dejlig dag og Kh fra Katinka

      Slet
  2. På trods af mit samler gen ligger jeg ikke lige inde med sælskind, men jeg har nu so wie so droppet adventskransen i år. Jeg trak faktisk temmelig meget på smilebåndet,da jeg læste dit første indlæg om alternative adventskranse. I mange år gav jeg den nemlig lige så meget gas som dig. Det værste år var nok det år, da jeg viklede stofrester om en halmkrans. Det lignede mere en pude end en adventskrans!

    Som Lisbeth ville jeg også gerne have set den live. Det der sælskind pirrer min nysgerrighed og jeg har ledt med lys og lygte efter det på billedet. Men åhhh, hvor jeg kender det. Fotos er ikke altid lige gode til at gengive virkeligheden.....

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte.

      Jeg forsøger at finde ekstra foto senere, men sælskindet er sort så kig ikke efter grå toner...

      Og fotos taget (næsten i søvne;0)) og blot til arkiv er ikke helt lette at have med at gøre!

      Griner af din stofrestekrans - tanken er da god, men ja resultater kan tiltider overraske grumt....men sammen med juletræ af genbrugstræ kan jeg egentligt godt forestille mig en sammenhænge der kunne være cool på den hyggelige måde!

      Som teenager (inden pigtrådsønsket) brugte jeg uendeligt mange timer på at binde mine forældres halmkrams. Små bitte buketter at grønt blev sirligt bundet på, så resultaterne blev meget smukke (på den håndværksmæssige korrekte måde), men jøsses den tid og tålmodighed har jeg ikke længere...

      Mange hilsner med sne, storm og decemberhygge fra
      Katinka

      Slet
  3. Dejlig casual adventskrans med sin egen elegance, jeg kan vældig godt lide de perler der hænger frit i luften :)
    Hilsen Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. De var også vildt smukke, men kameraet har ikke rigtigt fanget hvor fint det virkede med de svævende perler.... Kan så godt lide at "ophæve tyngdekraften" og arbejde med de lidt uforudsigelige effekter (ligesom årets svævende orange bobler af japanske lygter)- giver et lille sug i maven når overraskelsesmomenterne folder sig ud:0)

      Dejlig 2. søndag i advent og mange hilsner fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka