mandag den 17. december 2012

3 NEMME MÅDER AT SKABE JULESTEMNING PÅ I EN FART, DEL III


Der er nu en uge til juleaften og nu tid til mine 3 sidste juleråd til lynhurtigt at skabe lidt julestemning.


1.


AT VÅGNE TIL DUFTEN AF GRAN. Det er for mig essensen af julelykke. Det minder mig om min barndoms jul, om tryghed, varme og sød forventning. Jeg har med lædersnor bundet stofkræmmerhuse fast til soveværelsets sengelamper og stukket et par grangrene i. Det er vidunderligt at vågne til granduften og slå øjnene op til lidt blid julestemning lige foran næsen (jeg er nærsynes som en gammel høne, så kan ikke se ret langt uden linser).

Og så er de svævende kræmmerhuse ikke nogle man basker på gulvet i løbet af natten, som det kan ske ved en dekoration. Åh disse dejlige julemorgener...




2.

TØRREDE SLÆNGTE SAGER. Denne lille opstilling forbinder du måske ikke så meget med jul, men hos mig findes tørrede blomster kun i denne tid. Sådan har jeg haft det i mange år efter orgier af tørrede blomster i teenageårene.

Her har jeg ”tilfældigt” stablet manstro'ens tørrede, stikkende blomster i en krystalskål. En meget hurtig pynt, som netop giver lethed og naturlighed til krystal og keramikskål. Se hvad du har i gemmerne og om ikke de kan stables til særegen dekorationer…






3.


KANELSTJERNER. Vores yngste søn satte sig på knæ og udbrød: ”Se stjernerne, de er altså SÅ fine mor!”. Store ord i en 2½ års mund, men stjernerne her er både lette at lave, charmerende, velduftende og skønne.

Jeg trækker 10 kanelstænger på elefanttråd, når jeg har det, men i år blev det tredobbelt almindeligt ståltråd snoret samme og brugt (lidt mere besværligt, men ikke væsentligt). Så bukkes stjernen i 5 spidser (forsøg så vidt muligt samme længde på stængerne 2 og 2), justeres og tråden snøres sammen til slut. Let og lige til.

Nu hænger de på vores ene badeværelsesdør og bringer lidt julestemning og krydrede dufte hertil også.




Håber disse sidste 3 råd også faldt i god jord og midt ned i juleglæden...





12 kommentarer:

  1. Kære Katina. Ja så enkelt og hyggeligt kan det gøres. Jeg har i årevis haft en stort flot kræmmerhus, som jeg forgæves har forsøgt at pynte. Nu fik jeg lige en idé. Tak for inspirationen.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen Lise Lotte.

      Kræmmerhuse kan faktisk være lidt svære at have med at gøre, men med lidt nålesager af den ene eller anden art synes jeg de bliver fyldt let og helt ud og kommer til deres ret....og så er de skønne at slå øjnene op til.

      Kh og dejlig decemberdag fra
      Katinka

      Slet
  2. total julestemning :) hjemme hos dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er her, men vi prøver at holde det lidt i grupper, så vi ikke drukner i børnenes julesager;0)

      Og dejligt du igen er tittet frem og ikke længere forsøger at fortrænge vinteren....dog er januar der venter oplagt til TOTAL ignoreren;0)

      Dejlig dag og mange julehilsner fra
      Katinka

      Slet
  3. Gran er total julestemning......et sødt kræmmerhus gør det jo også smukkere....
    Kanel og jul hænger sammen og dine stjerne er så fine!
    Ja ja »blind høne kan jo også finde guldkorn« .... er det ikke det man siger?
    Jeg er iøvrigt selv nærsynet, men er nu kommet dertil i livet, at jeg tager mine briller af når jeg skal læse, eller når jeg som nu sidder for Mac'en!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo lidt kan man da klare i blinde;0)

      Og ja gran, julekrydderier og duften af clementiner er for mig essensen af julens dufte...har også (til min mands evige irritation) en tradition med at brænde gran af. Han hader det, mens jeg synes det er vidunderligt i små mængder...

      Og ja jeg glæder mig til måske en dag at kunne læse uden linser, men lige nu er der 4½ "km" igen;0)

      Dejlig dag og mange julevarme hilsner fra
      Katinka

      Slet
  4. Jeg har det som Bente, vi er også næsten lige gamle, så jeg sidder også med brillerne i panden her foran den bærbare eller hvis jeg skal læse.
    God idé til hurtig pyntning, det er godt, når der er duft med i julestemningen. Jeg har forgæves forsøgt at købe hele nelliker, men de er udgået at sortimentet i den lokale brugs. Glemte at kigge i Netto.
    Tak for tippet.
    Kh og god dag
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære søde Lisbeth - hvis det er stjernerne du hentyder til, så skal du lede efter kanelstænger og ikke nelliker og måske et par nye briller hi hi;0)...
      Spøg til side og tak fordi du synes om idéerne...

      Dejlig dag og Kh
      Katinka

      Slet
    2. Så så så Katinka ikke drille :) Det var nu til appelsinerne, at jeg ville have nelliker, men det har du nu nok regnet ud. Jeg tror jeg har lidt kanelstænger, så måske skal jeg lige prøve en stjerne idag.
      Også dejlig dag til drillenissen ;)
      Kh Lisbeth

      Slet
    3. Tak kære du, sidder her og klukker;0)

      Slet
  5. Ah... skønt med juleinspiration, selv kan jeg føle mig noget så idéforladt og traditionsbunden, men her er der masser af inspiration :)

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt hvis du kan bruge nogle af dem Ulla - og måske du bliver fyldt med skabertrang når du først er igen....man ved aldrig:0)

      Varme julehilsner fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka