torsdag den 1. november 2012

DEN NATURLIGE HAVE - INSPIRATION TIL ENKEL PLAN



 Vilde græsser a libitum, kæmpestenbræk og iris


I mange danske haver er overgangen fra egen have til andres matrikel let at afkode via hæk eller hegn. Grænsen er tydeligt markeret og selvom haveejeren ved hjælp at sløring af grænsen gennem opdelinger og beplantning kan nedtone skellet, vil det stadigt fysisk være til stede.

I denne naturhave er grænserne flydende. Grundens størrelse på over 30.000 kvm muliggøre, at ejerne selv kan bestemme hvor stor et område, de ønsker at holde som have, mens skoven indtager den resterende plads og smelter grund og tilstødende områder sammen.

Det smukke træk heri ligger i, at haven langsomt forsvinder over i skov. Et gammelt stengærde markere en form for overgang og holder let på rummet, men træer sløre overgangen og lader øjet ubesværet bevæge sig mellem det plejede nære og det vilde fjerne.

Haven er tænkt som en glidende overgang mellem det passede og det vilde. Nær huset er græsset klippet og holdt, men i en afstand af ca 20 meter fra huset sker en transformering. Her ligger de ovale bede omkranset at græsplænen på den ene side og det vilde græs med skoven i ryggen på den anden.
De ovale former fremstor naturlige og logiske i det organiske greb og giver en smuk bølgende bevægelse at vegetation, som får overgangen til at opleves diffus. Rundt om bedene er græsset slået til smalle stier, så vildskaben ikke ufortrødent fortsætter ind i bedene og man samtidigt kan bevæge sig lidt ned i de naturlige område.
Smukt, enkelt greb, som fungere upåklageligt i denne naturlige have, hvor plejeniveauet er lavt og runde klippe og gamle blødtformede buske markere sig og spiller godt sammen med planens afrundede former.


Skitse af planprincip - de 3 bede og en stor rhododendron yderst til venstre



Beplantningen er hold naturlig og enkel. I det ene bed er især lupiner, iris og slangeurt der dominerende, mens det største og mest markante bed i midten indeholder et tæppe af kæmpestenbræk, iris, slangeurt, lupinspir og klipper. Den sidste oval er blot skabt af det vilde græs alene, der her ved hjælp at formen, med ét ses i andet lys, end når det løber gennem landskabet.

Kæmpestenbræk viser her sin kunnen. Fremstår med stærk struktur, en kødfuldhed og en størrelse, som giver substans til havens lette græsser, vilde blomster og svajende småtræer. Giver øjet hvile og fornemmelse for, at der er en vilje til form. Deres røde efterårsfarver og glinsene blade giver en særlig oplevelse til efterårshaven og jeg må her mene, at de kommer til deres ret, når de opleves i så stor en sammenhængende flade! Opnår en kraft og elegance, som jeg ellers ikke mener at kæmpestenbræk er garant for.




Områder af græsplænen kan p.g.a. klipper ikke slås, hvilket ses som tuer.
  



8 kommentarer:

  1. Fine eksempler du har fundet frem.

    Jeg har selv i flere år haft det ret åbent over til min nabo, man kunne ikke sådan lige se grænsen. Pga. diverse forandringer - landzonen der presses af byzonen - har jeg dog valgt ´at sikre mig´ med forskellige busketter i en slags skel.

    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dét kan jeg godt forstå du har - er jo selv blevet fanget i den der indkigsfælde og den er svær at gøre noget ved akut, så godt at være på forkant!

      Denne have er så vanvittig heldig, at nærmeste nabo ligger ½ km væk og bag haven er der skov, skov og atter skov, så fornemmelsen af, at haven blot opløses i det vilde, er stærk og uden konkurrence. SÅ vidunderligt synes min naturelskende sjæl!

      Mange hilsner og rigtig dejlig fredag fra
      Katinka

      Slet
  2. Svar
    1. Tak og velbekommen:0)

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  3. Hej Katinka
    Det er hamrende flotte fotos af et dejligt sted.
    Hvis det var mit sted, ville jeg plante nogle større felter med Calamgrostis x acutiflora `Karl Foerster´, fordi de danner mellemhøjder i havelandskabet og giver en ret markant `opret´ virkning. - Og da der ser ud til at være masser af sol og gode vindforhold på stedet, vil stråene ikke knække fordi blæsten og lidt ekstra regn hærder stråene. Et perfekt sted til sandrørhvene.
    Ja jeg kan jo blande mig uden om men; prøv den!

    Bedste hilsener
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kjeld.
      Præcis! Altid plads til andres meninger – især når de er samstemmende med mine egne (gnækker jeg).

      Trods græsallergikerens ellers dybtfølte modstand mod græs som plantegruppe, indser jeg, at jeg sådan behøver at involvere mig med disse – både i egen have og i den svenske!
      Har sidste tid studeret lidt om Overdam Planteskole (og faktisk stoppet op ved Karl F), for netop at blive inspireret og finde de helt rigtige sorter til udlevelse af mine visioner. Vil klart undersøge dine råd endnu nærmere, skønt med sådanne! Desværre står jeg ikke som ejer haven i Sverige, så jeg skal i gang med en overtalelsesproces inden græs kan komme i jorden. Dog er det tydeligt, når man oplever bede fra huset af (ikke fotos fra denne vinkel - snedigt nok - så skarpt observeret af dig!), at bedet trænger til højde og markante, vertikale træk. Samtidigt vil græssers elegance og poetiske svajen kunne bidrage til bede – da elegance og lethed ikke just besiddes af de allerede etablerede kæmpestenbræk (er min mening).
      Jeg vil ønske at tilføre græs med netop højde, robusthed, et ikke for dekadent udtryk og gerne med rødlige toner i efteråret, som kan linke til bunddækkets toner. Haven har det seneste år været i gang med en genetableringsfase, men også konvertering fra groft sagt ”svensk provinshave” til accept af placering i naturen – en vanvittigt interessant transformering, som hele tiden giver stof til overvejelse, men indtil nu ingen konkrete tilføjelser.

      Læste dit (lettere syrlige) indlæg om græssers placering i bede med stor interesse – super inspirerende fotos også, der netop synliggøre græssernes evne til at væve og lette bedkompositioner! Dejligt når nogle indlæg dukker op når man netop behøver dem!

      Så tak for gode, brugbare råd og rigtig dejlig weekend!

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  4. Flotte flotte billeder. Kæmpe Stenbræk er en fantastisk plante. Har lige delt mine og foræret væk af. Det er en smuk plante især når den ifører sig sin vinterpels :)

    God weekend.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lise Lotte.
      Ja under de rigtige forhold er det en vidunderlig stauder – har ellers været lettere mådeholdende overfor den, men må tilstå at dens talstærke tilstedeværelse i haven klæder den og gør strukturen lidt lækker! Så må de øvrige komponenter i have give poetiske toner og graciøse tilbøjeligheder – man kan jo ikke forlange alt af samme plante…
      Og så står den sin prøve det i den svenske vildskab med både kulde, naturen og vildsvin uden et eneste gram fintfølelse…

      Mange hilsner og god lørdag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka