søndag den 18. november 2012

BLONDER MED VILDSKAB – GRØFTEKANTSTEMNING I MIN HAVE.


Sidste år tog jeg mod til mig og spredte frø fra den vilde kørvel i forhavens bed. Lidt fugtige hænder og klump i halsen over sådan egenhændigt at invitere en af grøftekantens skrappe drenge indenfor, men hvor blev jeg forundret og fortryllet i foråret, da den viste sine smukke, kniplingefine blomster frem blandt albaroser, løvefod og geranier.

Store, stærke planter, som både gjorde sig bemærkede ude som indenfor i vilde og skønne buketter! Har ladet flere så frø, mens andre blev fjernet, mens tid var. Håber der dukker nye planter op til foråret, for den elegance, ynde og naturlighed som den vilde kørvel har, finder man ikke mange andre steder. Det er min mening - og jeg er stor tilhænger af det naturlige præg i haveoplevelser.

Men er de ikke dårende dejlige?




14 kommentarer:

  1. Jeg elsker også skærmplanter, men her i haven kommer de ikke. Jeg har prøvet både med vil kørvel og gulerod. De sidste par år har jeg så plantet gulerødder, der er begyndt at spire, for på den måde at få skærmplanter, det har virket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gulerødder har jeg forsøgt mig med i det store plænebed, hvor jeg ikke tør så vild kørvel. De blomstrede dog først i år - men blev plantet sidste sommer...dejlige var de alligevel!
      Og skærmplaner ér vidunderlige - smukke, graciøse og udtryk for feminin-vildskab!

      Mange aftenhilsner fra Katinka

      Slet
  2. Dette har altid været en af mine favoritplanter, jeg elsker når grøftekanterne lyser op af florlette vild kørvel, og jeg kan slet ikke lade være med at plukke lidt og blande med lidt ranunkel. (jeg er ellers ikke til buketter, andet end at redde nogle roser fra regn eller væltede pæoner) Vild kørvel har altid været velkommen i min have, men det er ikke rigtig lykkedes her, så du er heldig at de kan gro i din have :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Alice, føler mig også heldig når sådanne gratis glæder i den grad fortryller:0).

      Vild kørvel er vidunderlig - så seje, elegante og sprøde! Havde en del i vaser alene. Store planter, saftige grønne med blondeblomster alene i klare flasker, åh hvor var de smukke!!!

      Har faktisk forsøgt også forrig år at så dem, men der blev de ikke til noget, mens de i år var helt forrygende...måske du skal prøve igen?

      Mange hilsner og god søndag aften fra
      Katinka

      Slet
  3. Det er vist kendt at jeg er til det lidt vilde udtryk i haven og bedene. Der er meget alm. græs mellem mine stauder og div. vilde blomster der har inviteret sig selv indenfor.
    Jeg har også den vilde kørvel og er begyndt at værne om den og så kan jeg i øvrigt anbefale Kongekommen som har det samme udtryk med hvide skærme og frøsår sig let rundt omkring. Den har nogen typiske blade som let adskiller den fra lignende planter.
    Jeg "går lige i billedarkivet" og ser om jeg har billeder af de to skærmplanter - dejlig søndagshygge på en grå dag :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dem vil jeg med glæde se Berit! Interessant!!
      Har forsøgt mig med både dild, kørvel som krydderurt og kommen, men intet er rigtig kommet (sår også uden den store omsorg, indrømmet...), så blev henrykt over sommerens lette, hvide kørvelskyer i forhaven blandt eksempelvis tidlige omtalte hurdalsrose. Smukt smukt smukt!
      Holder af de seje planter, der VIL livet og bare skyder op med kraft, vildskab og selvtillid:0), så kan nemt følge din trang til vildt udtryk!

      Mange hilsner og dejlig aften fra Katinka

      Slet
  4. skøn plante - jeg har dem også i mit hvide bed - har også anskaffet mig flere skærmplanter med rosa blomster - de er ikke til at undvære:) God søndag Anne Gine

    SvarSlet
    Svar
    1. Dem vil jeg vældig gerne læse mere om en dag!

      Ja skærmplanet er fortryllende med deres elegante, vilde og vævende væsen... stor og helt petit i en og samme blomst!

      Mange aftenhilsner fra
      Katinka

      Slet
  5. Ja skøn er den i grøftekanterne, men også på dine billeder. Jeg har heller ikke turdet invitere den indenfor, men vild gulerod har jeg forsøgt at invitere ind i mit regnvandsbed, jeg ved endnu ikke, om det er lykkedes.
    Et stykke væk fra mig er der en hel mark med vild gulerod, de er så smukke både i blomst og i frøstanden.
    God søndag
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er skønne - også i efteråret med deres små mærkelige fuglereder:0).

      Krævede også lidt ekstra mod fra min side, da jeg lod frøene glide ud af hånden i efteråret (og nogle blev revet op i foråret), men jøsses nogle store, smukke og helt gratis skønheder:0)

      Kh og god aften fra
      Katinka

      Slet
  6. Vild kørvel er noget af det smukkeste! Jeg har den også i min have. - Men her er den nu kommet af sig selv ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Så deles vi om begejstringen;0)

      Jeg tog frø nede ved vores lokale sø for enden af vejen. I sommer stod et brud af hvide blonder fra de høje kørvel og lavere skvalderkål rundt langs en del af søbreden - drømmesyn (når det nu er der:0) ).

      Mange hilsner og god aften fra Katinka

      Slet
  7. Hej alle! Jeg er have nybegynder, men vil meget gerne have vild kørvel. Hvornår og hvordan kan man tage frøene? Og hvornår skal de sås? Og skal man grave dem ned eller bare strø dem over jorden? Vh Tanja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tanja - jeg har taget frø fra vilde planter på det tidspunkt hvor frøene var tørre, men endnu ikke drysset af skærmene. Herefter kastede jeg dem lidt hist og pist...og siden er de dukket op hist og pist til stor glæde. God fornøjelse.

      Mange hilsner og god aften fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka