søndag den 11. november 2012

BISPEHUE, EPIMEDIUM - BUNDDÆKKE OG MED FARVE TIL EFTERÅRET



I min have har jeg arvet lidt forskellige sorter fra familie og venner, så der er ingen navne på – kun søde hilsner!

Men sikke en bundplante – de sødeste hjerteformede blade, der sidder lette og bevægelige på stråtynde stilke og giver lidt ynde til bedene uden at være eller virke svagelig.

Her i efteråret træder de mere markant frem i haven end i løbet af sommeren, hvor de spiller en mere afdæmpet og tilbagetrukken rolle i kompositionerne. Nu får de smukke efterårsfarver og bladene modstår stærkt efterårsvædens tyngede fugt, så de ikke slimer til, men vibrerer let i efterårsvinden.

En dejlig staude at vælge, hvis der skal skabes grønne, letdyrkelige flader – gerne i skyggezoner. Stauden bliver omkring 30 cm høj, så den føjer sig de øvrige og tilpasser sig forholdene. En dejlig bunddækker!


6 kommentarer:

  1. Hej Katinka
    Vi er helt enige, bispehue bliver skønnere og skønnere for hvert år. Jeg fik også min forærende af en haveveninde, de første år var den ikke ret stor, men så kom den, og nu er den delt flere gange, så jeg har den andre steder rundt om i haven.
    De er især skønne her om vinteren, og når de små gule blomster kommer, så ligner de i nærbillede små påskeliljer.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror faktisk vi er ganske enige på mange have-felter;0).

      Og ja blomsterne er simpelthen så søde - har (i hvert fald) to forskellige, hvor den ene har gule den anden mørk rosa...Ikke nogle bemærkelsesværdige, men fine at støde på, når nasen er i bunddækkehøjde.

      Kh Katinka

      Slet
  2. Hej Katinka,
    Det er en af de fineste stauder. Jeg har netop fået en Bispehue foræret der har lilla blomster og meget fine efterårs farver.
    Løvet gør sig smukt i de fleste bede og kan tåle en del tørke.
    Dejligt indlæg om en skøn plante.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne - ja nogle gange må man huske at prise dem der ikke selv beder om opmærksomheden:0).

      Jeg har fået flere foræringer og er ikke helt klar over hvor mange slags jeg har, men skønne er de - både med gule og med rosalilla mini blomster.

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  3. Enig med de forrige indlæg, og så er bladene hos mange bispehuer utroligt anvendelige og holdbare i blomsterdekorationer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg faktisk ikke tænkt på - gad vide om de skal forsøges i adventskransen i år? Der fik du mig lige vågen, marie:0)

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka