Indrømmet, jeg er vild med Astrid Lindgrens univers. Min ældste dreng er begyndt at komme med indvendinger over jeg altid har følgende rækkefølge at foreslå godnatlæsningsbøger i: 1. Emil fra Lønneberg 1-3, 2. Alle vi børn fra Bulderby og 3. Pippi Langstrømpe (når han bliver ældre supplerer jeg med Ronja Røverdatter, Rasmus på farten og Brødrene Løvehjerte). Det ender til min ærgrelse sjældent med oplæsning af de bøger der står øverst på min liste, men forsøges dét skal det!
Jeg holder uendeligt meget af det skæve, barnlige, spontane univers, samtidigt med at min kærlighed til det svenske land også spiller ind. Derfor nok også tager bøgerne mig hårdt om hjertet.
Når jeg begiver mig rundt i de smålandske skove kommer historierne tilbage til mig. De svenske skoves vildskab, farlighed, størrelser, voldsomme scenografi og eventyrlige kraft er dragende, spændende og vidunderlig, synes jeg…men også lidt uhyggelig. Der er ikke megen pænhed og velordnede forhold her, og jeg ville aldrig turde strejfe rundt i nattens mørke der, det tilstår jeg.
Men skoven er uendeligt inspirerende og jeg kan mærke hjertet slå, sanserne skærpes og vagtsomheden skrue lidt op, når jeg bevæger mig omkring mellem mosgroede klippeblokke, væltede træer, mørke vandhuller og en ujævn skovbund man ikke aner hvad byder på… I denne verden er det som om, at især skikkelsen af Ronja Røverdatter får vægt - og de irriterende rumpenisser og uhyggelige skovhekse mærkes med ét ej langt fra virkelighedens realiteter.
Der er magi, eventyr og masser af drama i de svenske skove…
Der fik du mig lige tilbage til dengang jeg læste godnat historier for mine drenge. Det var nu hyggeligt, og jeg kunne godt lide det. Nogen gange var det svært at stoppe igen, hvis det var en spændende historie. Astrid Lindgrens bøger er skønne og dine billeder er spændende. Men jeg vil heller ikke gå rundt der en mørk nat, hverken alene eller sammen med nogen :)
SvarSletKh
Lisbeth
Nej vel?! Især de sorte vandhuller er lidt for spændende til min smag;0)
SletMen ja det kan være svært at stoppe midt i en god fortælling - synes bøgernes magi er vidunderlig og berigende!
Kh Katinka
Åh, ja, der er noget mere schwung og eventyr over en svensk skov. Det sker vi tager en søndagstur til Sverige og går i skoven. At se en glente sidde på en hegnspæl, så tæt på, at man kan røre den, det er fantastisk! Ligesom Astrid Lindgren. Måske kommer interessen når han bliver stor nok til Brødrene Løvehjerte.......
SvarSletEventyrlig hilsen fra
Birgitte
Ja Birgitte, der er lidt mere sand urkraft her som både fascinere og skræmmer, men er vist blevet afhængig efter al den tid jeg har brugt i landet (tidligere havde mine forældre et yderst primitivt torp uden vand og el, samt das over i laden - det gav grobund for en del skrækscenarier i ens hovede, hvis man skulle derover en sen nattetime om vinteren;0)).
SletTror min søn egentlig er fanget af Astrid Lindgren, men blot gør 5-års oprør mod sin mors træk i netop denne retning...hm.
Mange hilsner fra Katinka
Uhh, hvor du får mig til at længes ...! Mangen en ferie har vi taget på ødegård i sverige og haft de dejligste ture til forskellige steder men især Blekinge minder dine billeder mig om. Mon ikke sønnike snart bliver indfanget af Lindgrens fabelagtige bøger ;-)
SvarSletkh
Rose
Det håber jeg - og tror blot han protestere mod mine ensidige forslag. Nok en balancegang mellem at påvirke og indoktrinere;0).
SletJeg har ikke den store kendskab til Blekinge, som til Småland, men tror det sydlige Sverige (måske Skåne undtaget) alle har den eventyrlige kobling af varierende skov og klippelandskab! Jeg er vild med det og kan uden mindste problem følge din længsel, som jeg kender så godt fra mig selv.
Mange hilsner fra Katinka
Kommer til at tænke på, at da mine to var små, brugte vi nogengange modellen med at være kontrer - det virkede som oftest, da vi kun brugte det sjældent. Du ku jo prøve ;-)
SletKh
Rose
:0) - jo tak, men jeg er typen der bliver utidig af Byggemand Bob, Lynet McQueen og hvad de nu ellers hedder. Som om ord sidder fast i halsen, blodtrykket stiger og kvælningsfornemmelserne kommer snigende....Og det må da ellers være at springe på hovedet i den anden grøft.
SvarSletMange tak for rådet:0)
Mange store hilsner og NYD lørdagen fra
Katinka