OPAL - JEG ER BLOMMEDESPERAT

For 5 år siden plantede jeg uden større omtanke et blommetræ i haven. Vi havde netop overtaget huset og jeg kunne ikke vente med at få fingrene i haven også, selvom der var så rigeligt at tage sig til inde.

En efterårsdag lokkede jeg min far med på planteskole, som dengang var relativt ukendt land for mig (have en idé om stedmorblomster i kassevis, en havenisse og 5 duftløse roser, sådan +/-). Så jeg blev glædeligt overrasket og spontant købelysten. Glemmer aldrig hvordan vi sad i bilen, der var proppet med buske, lidt roser, et par krukker – og et træ i kabinen (for vi skulle jo ikke have ret meget, havde vi aftalt).

Således blev mit blommetræ købt, plantet ud fra devisen ”her står det nok fint” og så ellers overladt til sig selv. Jeg husker intet om sorten, stammen eller andre betydningsfulde detaljer – og det har jeg i år indset muligvis er lidt af et problem…

Jeg får nemlig ingen blommer. 3 andet år (mindes de smagte godt og var blå) – det var alt. Ikke én eneste lille blomme i år hellere! Hvorfor kan jeg kun gisne om og teorien går nu på, at det ikke er et selvbestøvende træ og det træ, der første år var årsagen til lidt blommer, muligvis har lidt fældningsdøden siden da. Hvor er for mig ukendt – jeg digter!

Så nu har haven fået endnu et træ presset ind. En smykkesten – en opal-blomme, som skal være selvbestøvende, sund og kunne bestøve diverse andre ufrugtbare blommetræer – altså dets nabo!

Nu krydser jeg fingre for at næste år, dér skal vi holde blommefest med marmelade, grød og saftige kager – og muligvis mavepine til følge! Sikke jeg håber…