tirsdag den 16. oktober 2012

LYKKEN ER – SIT EGET ÆBLETRÆ



Sophus og Rød Aroma




I haven har vi ingen gamle frugttræer (længere, desværre), kun få prydbuske der har stået i haven i årtier, og næsten alle stauder er nogle, som jeg har indført siden vi for 5 år siden købte huset.

Man kan altså være grov at sige, at haven ikke rigtig bærer på historie!

Men, hvad man ikke har, kan man - i min optik - enten kaste over skulderen eller gøre et forsøg på at skabe!

Derfor har jeg indført, at vi selv sætter historien i gang i haven. Drengene (og min mand) har hvert et æbletræ, der er deres, en del roser er bryllupsgaver, bærbuske foræringer af older og en surbærbusk står ligeledes som en indflyttergave fra mine morforældre (en vidunderlig busk med hvide blomster i forsommeren, sorte bær i sensommeren og de mest glødende løvfarver i efteråret. Dog har min mormor et lidt anstrengt forhold til, at den hedder surbær!).

På den måde bliver vi mindet om dejlige episoder, når vi entrerer haven og ungerne sætter en ære i, at netop deres æbler bliver set og spist.

Naturligvis er den romantiske tanke, at træerne skal stå der og gro til evig tid, og sandsynligvis vil de ikke det. Tilgengæld gror de sig ind i børnenes bevidsthed og barndomsminder. Som en dejlig havehistorie hvor haverummets mening fik en ekstra dimension og de selv blev knyttet til træerne derude.

Så ja, hos os er lykken en bid af sit eget æble.


8 kommentarer:

  1. Det er jeg fuldstændig enig i og næste år vil jeg simpelthen have nogle ordentlige æbler for det er så ikke lykkedes mig i min gamle have - men der skal indkøbes æbleviklerfælde og så må det da for pokker lykkes at få æbler uden orm og skurv;)
    Det er en god historie I har sat gang i, det gælder om at komme igang jo før jo bedre. Et af de skønne barndomsminder jeg har var at gå ud i det dugvåde græs og hente et annanasæble til madpakken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilket minde!
      Håber inderligt du får held med dit æbleprojekt. Selv hælder jeg til Rød Aroma som den yngste har eller Katinka (jep, dét hedder det) som er min mands. Skønne æbler med saft, syre og sprødhed (og sundhed).
      Mange aftenhilsner fra Katinka

      Slet
  2. Hi Hi, det er en skæg tanke at der kan være blomster som man synes mindre om, fordi den har navn tilfælles med en person, som man måske ikke har lyst til at invitere ind i sin have..... jeg tror nu heller ikke at jeg har været ude for det personligt... men jeg forstår udmærket din tanke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske er jeg lidt navne-tosset og har valgt roser fra, fordi jeg syntes navnet var for tåbeligt. Og mht menneskenavne, ja så er det ikke alle jeg orker blive mindet om derude i frirummet (men tiltider må jeg vige fra principperne, hvis planten bare er for vidunderlig...).

      Mange aftenhilsner fra Katinka

      Slet
  3. Hej katinka
    Mine drenge har også hver deres æble træ de har fået af mormor på deres 5 års dag ,måske lidt sent hvis jeg skulle sige noget om hvornår de skal have det, da de nu er så store at de ikke helt syntes det er så sjovt. Men de har et Discory og så et Katinka begge skønne æbler.Manden har også fået et det hedder annas æbler men det er ikke særlige gode æbler.
    Ja og så har jeg et som jeg ikke kan finde navnet på har glemt og gemme seddlen men det kunne godt være rød aroma da jeg genkendte det navn.
    Mange æble hilsner fra Helle

    SvarSlet
  4. Hej Helle.
    Tak for din kommentar, som er vældigt meget i tråd med mine erfaringer! Min ældste dreng fik netop sit træ sidste december da han blev 5, men siden lillebror havde et, ja så er det voldsomt interessant for ham også....
    Og har du smukke, velsmagende, helt røde, saftige og sprøde æbler i haven kan det sagten være Rød Aroma - det er så perfekt efter min æble-smag!
    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet
  5. Du kan også kalde den aronia, det lyder pænere end surbær :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det gør det, men griner lidt af min søde, kære og milde mormor som stråler og smiler selvom alderen står på 88, mugger en anelse over "at blive husket gennem en surbærbusk";0). Hun er ellers ikke det mindste krukket:0)
      Kh

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka