HAVEPLAN - HVORDAN DEL AF HAVEN ER TÆNKT?

AT DIAGNOSTICERE HAVEN.

I 2009 blev min have som fortalt i Havens Historie nærmest jævnet med jorden pga honningsvamp og intet måtte plantes i bagerste del af haven i de næste 2 år herefter. Dette tydeliggjorde havens problematikker, som jeg her vil fremlægge:

1. Grunden er kun knapt 600 kvm, hvilket ca giver 400 kvm til baghaven. Selvom der bag ved haven går en græssti ned til legeplads og senere sø, ja så er bagboernes rækkehuse ganske tæt på, når man ikke har træer til at afskærme og fange blikket.

2. Baghaven er stort set lige så bred som lang. Siden huset er et dobbelthus, ligger det i sagens natur helt til skel i den ene side, så haven føles mere bred end lang, hvilket jeg fandt problemetisk og lettere klaustrofobisk.

3. Husene er høje. Stuen ligger ½ etage oppe, så selvom hækken er knapt to meter høj, hindre den ikke øjet i at fanges af bagboernes vinduer.

Vi stod altså med en nærmest bar grund, måtte ikke plante træer eller buske, da honningsvampen så ville få nye ofre, og med en gammel og temmelig åben ligusterhæk (som man vist ikke slipper udenom i dette område af ens 50’er huse).

Vores løsning blev en pergolalignende installation i bagerste del af haven, som blev styrende og koblede sig til haven planløsning. Pergolaen er udført i ubehandlet lærketræ for at stikke mindst muligt i øjnene. De bærende søjler er runde, da vinklerne som bærende princip ikke er i rette vinkler (derfor måtte stolper være runde), da der her snydes…

OPTISK BEDRAG

Pergolaens bagerste søjler blev gravet ned hvor de bedst muligt kunne skærme mod bagboernes vinduer i stueplan, herefter blev søjlerne som står ind mod haverummet, placeret så linjerne kunne føres videre i bedes kanter og hermed skabe en øget dybdevirkningen i haven. På den måde fik vi lagt linjer ind i haven, som brød med bredden i haven og fik den til at fremstå som længere end den i realiteten er.
Desuden blev der (som rettesnor) valgt beplantning til pergolaen, som forstærkede det optiske bedrag. Planter med store, lyse blomster blev sat om de forreste søjler, mens der bagerst blev valgt mørkt løv, mindre blomsterhoveder og mørkere toner.

På græsplænens ene side ligger det store plænebed, som opdeling mod en bevægelseslinje og efterfølgende børnenes zone, mens plænen mod øst har et opdelt bed mod naboen. Dette beds inddelinger giver mulighed for opholdspladser, som føles som værende i bedet. De forstyrrer ikke det optiske bedrags stærke, rette linjer, men opleves som lommer i beplantningen. Dette bed (eller de bede) er alle holdt i hvide og blå farver med vægt på løv og frodighed. Træerne i selve bedene er blommetræer, i hækken får hyld lov at vokse, mens 3 himalaya-birk er plantet omkring sidepladsen med bænk og stole. Disse birketræer vil med tiden vokse sig middelstore og få de smukkeste kridhvide stammer, som vil være fortryllende at sidde under i dette skyggeflimrende område af haven.

Som nævnt er haven omkranset af en gammel ligusterhæk, som jeg acceptere, men ikke værdsætter! Jeg synes den er hullet, lidt sølvbryllupsagtig (ja undskyld, men I ved forhåbentlig hvad jeg mener…) og så lever den ikke op til mine krav om aflukkethed. Men den er der (og vil muligvis være der lang tid fremover). For at sløre dens væsen og faste ramme har jeg plantet træer og opført pergolaen langs hækken for at danne skygge og grønne filtre omkring hæk-rammen og derved sløre dens markering af overgangen til naboer og bagsti. På den måde opleves havens rum som mere flydende og mindre snærende på mig. Jeg har også et par områder med vilde roser og andet kratskabende, som lægger sig op ad hækken og giver en fornemmelse af, at hækken opløses på de steder  - irriterende når der klippes hæk, men resten af året er jeg begejstret for denne nedtoning af grænsen.


Pergolaen er vinklet, så dens bagerste væg er parallel med huset. Dette virker roligt og fornuftigt, når man betragter pergolaen fra huset af. Samtidigt giver det en kileformet sti bag dette grønne gitter, som lokker med eventyr og spænding for børnene. Et skønt sted at gå på opdagelse - der på "bagsiden af haven" - bag listevæggen, som nu frodigt er indtaget af klatreplanter.

Så for at forstå denne del af havens regelsæt må man forstå, at planen har taget afsæt i vores store behov for at lukke af mod bagboer og skabe et frodigt og oplevelsesrigt haverum. Dette har styret placering af pergolaens søjler, samt flere af træernes, som sidden er kommet til. Denne afskærmning har vi fundet nødvendig at finde en løsning på, og den har været toneangivende og dikterende for havens planløsningen.

På skitsen over området med pergolaen og "bedet med lommer" håber jeg, at mine intentioner synliggøres. Endnu er de smalle bede i pergolaens linjer ikke så tætte, ensartede og rumskabende som ønsket, men linjerne træder i år frem og giver haven et flow og en dynamik den ikke tidligere havde – og så er det vidunderligt at sidde helt nær planterne i de indlagte opholdsrum i bedene. Dette er lommer til fred!

Så velkommen til første del af min have – vi er begyndt i bagerste hjørne!

Skitse af østlige del baghaven, med terrasse, græsplænen og det der omkranser den mod syd og øst.

2010. Da hele haven stort set var ryddet og humøret helt i bund - dog var pergola netop opført. Siden er der desværre - for os - kommet yderligere 15(!) tagvinduer i bagboernes tagflader, så behovet for at skærme er ikke blevet mindre udtalt.

Som området ser ud her i oktober. Bede tegner linjer og vil gro op og være rumskabende. Foto i nederste højre hjørne fra den hemmelige sti bag pergola. Træer har stadigt støttesøjler, men kun vinteren over... Og nej, der er ikke mig der burde slå græsset, for jeg har allergi!

Pergola-konstruktion med linjerne der trækkes ud i haven og danner rum.

Nogle af de såkaldte "lommer til ophold" i bedet langs skel mod nabo, samt foto øverste højre hjørne af pergola'ens opbygning i ubehandlet lærk. Fotos fra juni og juli i år.