torsdag den 11. oktober 2012

GENTAGELSENS STYRKE




Du kender sikkert til det mådehold, der kan komme over en ved køb af planter eller ting til haven.
1 plante er da billig, men pludseligt ser man på huskesedlen, hvor der angstprovokerende er noteret  12 stk! Det er så her jeg oftest køber mellem 6 og 9 stykker, føler mig økonomisk ansvarlig i en kort stund, men komplet tåbelig og uovervejet, når jeg kommer hjem og indser fornuften i det i forvejen udregnede tal.

Ligeledes kan jeg gå og drømme om 5 ens krukker til terrassekanten, men får aldrig købt mere end to.

Dette indlæg handler ikke om de skæve twist, de skønne koblinger af materialer og forskellige planter, men styrken ved at gentage!
Det det handler om, er indimellem at skære igennem, udvise et standpunkt og turde tro på eget valg. Et enkelt eksemplar af en stauder vil hurtigt drukne i haverum og se undseelig og slukøret ud, hvorimod den med søstre og brødre omkring sig og placeret flere steder i haven tydeligere vil stå frem og blive bemærket. At få lov til at stråle og være sin eksistens bekendt.

Når man arbejder med gentagelser i haven (krukker, træer, stauder, havebassiner, rumdelere, ja jeg kunne blive ved…) vil genkendelsen, linkene og idéen træde klart frem.  Den enkeltes udtryk vil blive forstærket og begrundet .



Pink toiletter og spisepinde i fiskesnørre - hvorfor ikke?




Dette vil oftest gøre sig godt i haverum baseret på formelle og klare greb, men kan bruges hvor som helst. Derfor er fotos ikke af planter eller haverum, men netop en skæv kommentar til gentagelse som begreb. De pink toiletter virker velbegrundede og selvfølgelige på billedet, men var der ét alene, ville det virke underligt fejlplaceret. Hvorfor lige her? Ville man spørge…

Gentages trækket fremstår idéen tydeligere og mere markant. Man kan forholde sig til det og lade sig påvirke, for der er taget en beslutning, som der stås ved. Her er ingen undskyldninger for berettigelsen. Så tænk i planter selvom jeg viser toiletter, tusindvis af spisepinde, plakater i tykke lag og spande med tøj (dem kunne man da forresten godt liiige se med planter i!)...





En enkel ville virke tilfældig - gentagelsen fortæller, at der er mening med "galskaben"...



5 kommentarer:

  1. ...Ork jo kender det godt.
    Jeg har kigget på din blog et par gange og er jo overodenligt begejstret for din baggrund og ikke mindst din evne til at formidle - Faktisk rusker dine indlæg op i en masse tanker jeg selv har gjort mig i min have: Tak for det, efter en kort tids lur var det tiltrængt :-)
    MEN nu vil jeg altså gerne snart se mere fra din have!
    Jeg er jo vanvittig nysgerrig efter at se de overordnede linier, når nu jeg er på besøg hos en arkitekt.
    Ud med kameraet Katinka, jeg sidder som på nåle:-))

    SvarSlet
  2. :0)…Jamen dét nytter jo ikke noget, for der sidder du da dårligt!

    Tak for din kommentar og dit input – det vil jeg holde mig for øje og forhåbentlig allerede i starten af næste uge begynde at vise lidt mere plan!

    Udfordringen her er, at haven er i sin teenager-fase. Sådan ikke rigtigt groet til ønskede proportioner, lidt for lidt krop og med et utal af løse ender, men I skal få lov at kigge indenfor og høre mere om tankerne bag, samt de linjer og rumdannelser som forhåbentligt med snart tydeliggøres – og så alle de pokkers mange idéer og planer jeg altid har gang i derude, hvor der ikke er langt fra tanke til spade…

    Mange hilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
  3. Jeg "lider" lidt under det samme; en have der var bar jord uden nogle faste elementer at forholde sig til.
    Min have er ligesom din inde i undgdomsfasen, hvor spade og lineal til stadighed bliver brugt flittigt.
    F.eks er jeg i gang med at lave om i belægningen i forhaven, her skal nemlig strammes gevaldigt op.
    Mit blå bed er færdigt nu, det ligner noget der er løgn, men det gør et nyanlagt bed desværre altid.
    Ikke desto mindre er jeg sikker på at det bliver godt, men det syntes jeg nu jeg har hørt mig selv sige før :-))
    Jeg glæder mig til at se mere. Jeg vil smutte ud i haven og rode videre.
    God dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidder og griner af din kommentar, for føler mig SÅ ramt! Argumenterer og flytter planter og bede til stadighed og den stakkels have stresser rundt efter mine nye idéer. Aldrig er jeg helt tilfreds og skal lige flytte lidt her, drømmer om opstramning der, samt en elastik-konto kun til faste belægninger, som virkeligt er det der halter her!

      Min mand forstår på ingen vis hvorfor jeg igen og igen kan tegne på det samme (eller endnu værre – noget der allerede een gang har været igennem min projektmølle), men som min have er og har været med masser af ting og sager at rette op på, ja så har der været en del brændslukningsarbejde. Nu og her opgaver for at jeg bare kunne holde den ud eller et nu og her behov kunne blive opfyldt. Men nu er vi så her ved at nå fasen for de tunge greb (efter alverdens mærkelige sammenstyrtede højbede, støbte 5 kantede betonsten cm under jorden, buske med blomsterflor i hele farvepaletten og 1000 andre ting er blevet luget ud!).

      Spekulerer lidt over hvorfor jeg er så vild med haver, men så dårlig til at bare sætte mig ned og langsomt se planerne og tingene gro op og til. Hvorfor jeg altid skal justere, tilføje, stramme op, understrege og ændre? Måske fascinerer haven mig fordi tingene tager tid, giver modstand og udfordringer, men samtidigt har muligheden for let at ændre. Det hele er ikke så omstændigt og alvorligt derude – selv et træ kan jo graves op igen, hvis planerne ændre sig. Den legende form for proces synes jeg er skøn!
      Men samtidigt er jeg så miljøskadet, at jeg har svært ved at projekter tager (gro)tid – at de ikke ”blot” bygges op, tilpasses og får et flyeben ud for ”done”!

      Uha, jeg er ikke et let bekendtskab for min have – tror den glæder sig til hen over vinteren, at jeg lader den lidt i fred, men den skulle bare vide, hvilke planer jeg har i skuffen…

      Nå Karina – kender du til denne fornemmelse?

      Mange hilsner (og en lang kommentar) fra Katinka

      Slet
  4. Jo tak, den sang kender jeg godt!
    Tænk hvis man dog blot, kunne smide kritikken over bord og nyde det velfungerende
    - om ikke andet, så bare for en stund :-)

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka