onsdag den 3. oktober 2012

DE SOFISTIKEREDE SORTE



Mørkt løv (ja sorte er de færreste) har et særligt raffinement over sig. De virker forædlede og dramatiske i haverummet og brugt med omtanke kan de give pragtfulde oplevelser.

Jeg ved der findes havefolk der alene ønsker at skabe haveoplevelser med mørkløvede planter alene. Dette vil utvivlsomt kunne give kunstnerisk smukke og interessante oplevelser, men jeg må tilstå, at jeg må lade dem om det. I min have er den grønne farve den bærende (læs: BLACK LACE – EN DRAMATISK HYLD MED ROMANTISKE TILBØJELIGHEDER) og uundværlige for at appellere sansemæssigt til mig. Min holdning er, at de mørkløvede kan være skønne, men de skaber ikke fornemmelsen af frodighed i mit sanseapparat. 

Jeg har som tidligere nævnt i "BLACK LACE... " en del mørkløvede planter i haven, hvor jeg synes de er skønne, elegante og luksuriøse. De er næsten udelukkende placeret i det store plænebed, hvor de ikke er i nærkontakt med havens vildere hjørner, hvor jeg mener de vil virke fejlplacerede og kunstige.












































De mørkløvede har nemlig en tydelig aura af forædlethed over sig, som jeg finder uforenelig med de mere naturlige dele af haven. Desuden kræver de godt med sollys for at komme til deres ret. I plænebedet har jeg kombineret de helt mørke (Hyld Black Lace, sølvlys og Alunrod Palace Purple) med andre stauder og knoldblomstrende, der har et snert af mørkt i sig. Det være sig som eksempelvis aftegninger på bladene, stænglernes tone eller selve blomsterne. Det er vigtigt med blomster der taler sammen – det er mit udgangspunkt i design af dette bed og jeg synes resultatet er dejligt – drama, vildskab og frodighed smukt afstemt!

Det er en hårfin balancegang og naturligvis en ren smagssag, men min tilgang til de mørke er, at de er vidunderlige, hvis man udviser omtanke…og måske mådehold.





4 kommentarer:

  1. Det mørke løv er meget spændende, og selvfølgelig med måde efter min mening :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er vi helt enige!

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  2. Smuk collage - jeg er også en af dem, der er stor fan af de mørkløvede :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte!

      Godt vi er flere med hang til dramatiske havedetaljer...

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka