onsdag den 31. oktober 2012

AT SIDDE UNDER EN HORTENSIA































Dét er vist ikke mange forundt, så jeg må vise jer denne gamle, gamle svenske ”dame”.

I Sverige har jeg måtte konstatere, at der findes mange - især hvide – hortensiabuske, men få så store som denne. Den har smukke, lidt dråbeformede, hvide blomster og krogede, lavbeklædte grene, og om den kunne tale, ville den sikkert og vist fortælle mange spændende historier om tidligere tider, der på landet i mit kære Småland.

I min egen have i Danmark har jeg da også hortensiaer. 2 bærer navnet Annabella og bør komme med hvide blomster med syrliggrønt forstadie (nåede det ikke i sommer), mens et par andre sikkert aldrig vil blomstre og blot er på ”tålt ophold” bagerst i haven.
Derfor måtte jeg give mig selv en tiltrængt pause under denne flere meter høje hortensia sidste weekend - den oplevelse måtte jeg berige mig selv med!
Blomsterne er nu visne, men vil forhåbentlig kunne sidde fast på grenene til engang i vinter, hvor en nådesløs vinterstorm vil flå dem af og føre dem med sig ind i skoven. Men her i efteråret kan man sidde dér under busken - og med lidt god vilje dens 2 lidt mindre søstre – og nyde lysets spil gennem de gulnede blade. 

Jeg synes det er et fortryllende sted til ophold - det får med sin krogede ældning og enorme størrelse mig til, at føle mig lille og ganske ung, trods mine nu 36 år og 180 cm.





10 kommentarer:

  1. Det kræver nok en del tid og få en hortensia til at blive så stor, kan godt forstå at du måtte sidde og nyde tidens vingesus:O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror det tager mere end en menneskealder at gro sådan en busk, så lidt ærefrygt har man overfor sådan en gammel sag:0)

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  2. Det var dog en skøn gamle kæmpe ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, alderdommen har kun givet den kant og personlighed - er vild med de krogede, lavbeklædte grene til de hvide (nu brune) blonde-blomster:0)

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  3. Imponerende! Jeg har en lignende hortensia i min danske have. - Ikke helt så stor som din, men også flot. Jeg har for nylig oprettet en blog (http//droemmehaven.blogspot.dk), og her har jeg lagt et billede af min hortensia. Hvis du vil se den, ligger den under fanebladet "Årskavalkade".

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er da godt på vej med din busk! Måske der ikke er plads til at sidde på stol under, men så på et tæppe da:0)

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  4. Svar
    1. Ja - og giver en særlig følelse, når en plante får lov at leve så længe. Bliver lidt ydmyg overfor den!

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  5. Ja den er godt nok fantastisk, jeg har aldrig set så stor en hortensia. Min genbo har en stor i bredden, men ikke i højden. Det må have været skønt at sidde under den et øjeblik. Det skal nok gentages til sommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis bare myg og vildsvin kan lade mig i fred, tror jeg, at jeg til sommer vil hænge ud der permanent!!!
      Kh Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka