tirsdag den 18. september 2012

DEJLIGE EGLANTYNE, EN ENGELSK ROSE



- MEN FØRST LIDT OM DE ENGELSKE ROSER OG DET AT VÆLGE DEN RIGTIGE 






David Austin forædler skønne roser! Det udsagn kan ufatteligt mange mennesker rundt om i verden tilslutte sig. Med ønsket om at skabe skønne, velduftende, remonterende roser med udseende refererende til de historiske roser, har han ramt mange rosenelskeres sødeste drøm. Inklusiv mine!

De såkaldte Engelske Roser findes i usædvanligt mange og vidunderlige sorter. Nye kommer hvert år til, mens andre trækkes ud af markedet af forskellige årsager. Der er så mange fuldstændigt fortryllende fantastiske roser at vælge mellem, at har man kun plads til et begrænset antal, må man i gang med kræsent og kritisk at vælge, til man når frem til præcis den rose, der kan opfylde givne krav.

I Indlægget ”Roser – min helt store svaghed” fortæller jeg om de overordnede kriterier jeg personligt opstiller til en rose. Jeg kan dog også blive så betaget af en sort, at den vælger mig i stedet og jeg så herefter må finde den rette plads til den, men det skriver jeg om en anden gang.



MINE KRITERIER SER SÅLEDES UD:
FARVE: Rammer blomsten præcis den rette tone til kompositionen den skal være det af?
STØRRELSE: Passer buskens vækst til placeringen? Er den høj eller lav? Er den så bred, at naboerne bliver trykket, eller smal og ranglet, så benene skal have omsorgsfulde naboer til at skærme den?

BLOMSTERFORM: Passer den til havens øvrige? En stor, perfekt rose kan se kunstig ud blandt planter med mere vildt/grøftekantsagtigt udseende, ligesom en enkel rose kan komme til at ligne et vildskud, hvis alt andet har karakter af forædlet og stramt - men dette kan naturligvis også tilføre spændig til haven, man skal blot være bevidst om virkemidlerne...
SUNDHED: Tilraner sorten sig alverdens sygdomme eller er den sund og stærk? Logikken siger naturligvis, at sundhed er et parameter der stærkt kan anbefales at efterstræbe. En syg rose er ærligt talt et sørgeligt syn. Så kan man spørge sig selv, om man vil sprøjte mod sygdomme, dagligt tage check og fjerne optræk til sygdom, samt fjerne ramte blade fra jorden. Hvis ikke, så fravælg de sarteste, synes jeg!
DUFT: Dufter den? Ja ja ja, er mit svar - for ellers skal der tungtvejende argumenter på bordet for jeg ikke stryger sådan en rose fra listen! Og næste spørgsmål er så: Kan du lide duften? Personligt vælger jeg hellere gammelrosenduftene og de lidt friskere dufte end eksempelvis dem med undertoner af myrra, mens andre har det lige modsat.



Disse kriterier fortæller med al tydelighed, at det er en altoverskyggende fordel, at have oplevet rosen i virkeligheden inden den flytter ind haven. Tag på planteskoler i juli  eller  - endnu bedre - til nogle af de skønne rosenparker og åbne haver rundt om i landet og oplev, sans og mærk rosen på egen sjæl!
Har du ikke muligheden for dette? Skal du plante nu og nåede du ikke det opsøgende arbejde, ja så er David Austins bog ”De engelske roser” efter min overbevisning det næstbedste alternativ! En mageløs, oplysende og drømmeskøn rosenbog (Se Nyttig Litteratur).

Eglantyne: 2 fotos fra haven taget i søndags. Fotos af rosen i buket er fra juli i år, men viser lidt om størrelsen



MIT VALG. Da vi sidste forår skabte Det Store Plænebed, havde jeg brugt sommeren forinden  - samt vinteren - på at finde frem til netop den rose, der opfyldte mine krav og drømme. Den måtte ikke have blålige toner i sig, da store klatreroser nær bedets placering besidder en snert af abrikos-rosa i sig, som ville give et uhensigtsmæssigt farvesammenstød. Samtidigt ønskede jeg store, markante blomsterhoveder, en vidunderlig duft, moderat vækst og en god sundhed.
EGLANTYNE. Til sidst faldt valget på Eglantyne og det er den mest vidunderlige og charmerende Engelske Rose jeg kan komme i tanke om (sammen med den enklere og forfinede Heritage). Eglantyne dufter så man bliver helt afhængig, dens blomsterhoveder er store som kagetallerkener og har en skønhed, der minder om mine alba-rosers – bare x 400%. Jeg er så betaget af den rose, som både giver bedet et skud glamour, er sublime som buketrose og som stadigt blomstrer her i september. Eglantynes blomster har en smuk rødmende, varm lyserød farve, som blegner let mod kanterne - og formen er perfekt og fyldt…
Vi har plantet 3x3 roser i bedet, hvilket er nødvendigt for at give rosen et fyldigere udtryk. Med tiden håber jeg de alle 3 og 3 vokser sammen, så de kommer til at fremstå som 3 store rosenbuske i bedet. Eneste lille minus ved roserne er nemlig, at dens livskraft er acceptabel, men ikke overvældende, så de har godt af at stå flere sammen og kræver lidt omsorg (men det gør hovedparten af roser jo i vores klima)

Men Eglantyne er en dronning i haven – smuk, storslået og lidt krævende, men absolut et bekendtskab værd!


3 kommentarer:

  1. Hej Katinka.

    Hvor er den smuk som en dronning. Jeg har lige gennempløjet Austins bog. Og Eglantyne har totalt betaget mig, så jeg Googlede den og vupti så kom din Blog op. Efter at have set dine billeder er jeg totalt solgt. Hun skal også bo i min have.
    Må jeg låne et af dine billeder til min Blog.

    Stort smil fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda.

      Du skal være hjerteligt velkommen til at låne, hvis mage du skriver hvorfra foto kommer:0).

      Og ja det er en vidunderlig rose - væksten lidt svag, men de blomster er vanvittige (og sikke de kan producere). Duften er så frisk og vidunderlig også, så ja jeg er glad for, at det blev den jeg valgte til det store bed i plænen...

      Så varme smil tilbage på en iskold dag fra
      Katinka

      Slet
  2. Jeg købte en Eglantyne rose efteråret 2012, og den er nu i blomst. Du har helt ret i, at det er en vidunderlig rose :-)

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka